FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Vi gik på ferie i fredags og nyder nu nogle dage hjemme hos Bedstemor og Bedstefar i Vestjylland. Som den lange stille periode her på bloggen indikere, så er der sket rigtig meget de sidste mange måneder... Elias er blevet sansemotorisk udredt, vi har fået pinpointet hans sanseudfordringer og han har fået bevilliget et træningsforløb, så vi kan arbejde intenst med hans sanseforstyrrelser. Forløbet starter efter sommerferien og vi er super spændt. Theresa havde sin sidste dag i dagpleje før sommerferien - det er helt vildt underligt og stort at vi lige om lidt ikke kun har ét men TO børnehavebørn og de skal endda starte i den samme børnehave her 1. august. Theresa bliver 3 år den 16. august og er blevet indkaldt til sit første tandlægebesøg den samme dag... Det hele går alt for hurtigt lige nu! Vi sagde farvel til Elias' gamle børnehave i fredags - det var ret tomt og trist. Den lukker ned og specialgruppen flytter til nabobørnehaven. Elias heldigvis vant til at komme i den b...

Nu er det efterhånden længe siden, jeg har skrevet sidst og meget er sket... Ingen ting står stille - alt går med rivende fart og lige nu føles det hele ligesom at være fanget i et hamsterhjul, hvor alt bare er det samme dag ind og dag ud... Forudsigelighed, faste rammer - det er en hverdag, som en autistisk familie nyder godt af. Når der så kommer afvigelser kan det mærkes - det tager hårdt på hele familien... Sidste gang jeg var ved tasterne, var vi hårdt ramt af sygdom og det har faktisk været sådan lidt on off hele sommeren/efteråret igennem. Først på efteråret var Elias igennem et stort indgreb hos tandlægen. Hans tænder har været meget dårlige, da vi altid har haft svært ved at få lov til at børste tænder på ham. Det resulterede så i, at han skulle under narkose og det var først, da vi sad i venteværelset efter han var blevet lagt under, at vi fik at vide, hvor slemt det stod til. 6 tænder måtte de fjerne... Vi havde forberedt Elias det bedste vi kunne - vi havde talt om, a...

Tiden går simpelthen med lynets hast for tiden... Time for time, dag for dag og uge for uge. Pludselig skifter månederne, så årstiderne og før vi ved af det er det endnu en gang nytår... Jeg har virkelig svært ved at følge med, efter jeg har fået arbejde. Vi er lige kommet igennem 3 uger, hvor vi alle har været syge på skift og det har efterladt mig med den største dårlige samvittighed! Jeg har kun været ansat i godt 1,5 måneder og har desværre haft en del fravær pga. sygdom. Så da jeg måtte melde mig syg i tirsdags, for onsdag, at få at vide, at det var en halsbetændelse og jeg slet ikke ville blive kampklar resten af ugen voksede min dårlige samvittighed til enorme højder. Kender du det??? Nogle gange gad jeg godt at kunne klone mig selv, så det syge jeg kunne blive derhjemme og så kunne jeg sende det raske jeg af sted for at klare mit arbejde... Jeg tror, en stor faktor i årsagen til min dårlige samvittighed er, at jeg er i oplæringsfasen og hvad nu hvis, jeg bliver dårligere, f...

Det er egentlig et sjovt udtryk; vakker... Jeg er jo slet ikke i tvivl om, hvad det betyder og noget siger mig, at det er et meget nordjysk ord, for jeg er ikke rigtig stødt på det (altså udover Tornerose-sangen fra De Små Synger), før jeg flyttede hertil for over 10 år siden... Men så skal jeg da ellers lige love for, at det boomede løs, da jeg fik børn! Min sundhedsplejerske sagde altid "du er sådan en lille vakker en" til vores børn og mange ældre damer bruger faktisk også udtrykket. Det gør mig helt varm om hjertet, at nogen synes at mine børn er vakker. Jeg smiler og siger tak og tænker så i mit stille sind; "så skulle du se dem, når de får nej til at få en vingummi!"... Jeg må nu indrømme, at det yngste eksemplar er et vakkert barn med de der store brune øjne, som hun har fra sin far...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

For hulan tiden går stærkt og siden sidst er der sket rigtig meget herhjemme! Desværre blev mit løntilskud ikke til mere arbejde, så jeg måtte tilbage til hjemmekontoret igen og skrive ansøgninger, så det står efter mig... Dog håber jeg, at der meget snart er nyt på den front! Jul og nytår blev veloverstået med besøg af Farmor og Farfar til jul og Bedstemor og Bedstefar 2. juledag. Og vi havde en laaaaang juleferie, så begge børn så frem til at starte i børnehave og dagpleje igen. Vi har fejret Thomas' 34 års fødselsdag og Elias' 4 års fødselsdag. Elias var på vinterferie hos Bedstefar og Bedstemor og han ville så ikke rigtig forlade autostolen efter vi havde hentet ham... Vi har fået en lille ny fætter i familien (og vi glæder os til at se ham!) og det næste vi kan se frem til er besøg fra Farmor og Farfar i April, som kommer op og passer ungerne, mens vi smutter en tur på hotel og bliver lidt forkælet. Med en udfordrende hverdag er det godt tiltrængt efterhånden!...

Ja, nu er det efterhånden ved at være ret længe siden, der er blevet opdateret herinde og jeg må sige, at der har været nok at se til... Julen blev veloverstået, det samme gjorde nytåret og lige for få dage siden fejrede vi Elias' 2 års fødselsdag... Det er mig ubegribeligt, at der allerede er gået 2 år siden vores lille dreng kom til verden og vi fik ham med hjem fra sygehuset... Nu er han en stor knægt med krudt i røven, han sidder ikke stille i mere end 10 minutter ad gangen og har fået stor-dreng seng at sove i... Det er meget meget uvirkeligt, men vi elsker hvert minut han vokser, lærer nye ting og håber på, at der snart kommer endnu flere reelle ord fra ham og måske endda sætninger... Vi fejrede Elias' fødselsdag med manér og inviterede familie og venner til en hyggelig dag og det blev det! Desværre fik vi ikke taget så mange billeder, så i må nøjes med dette pletskud: Bilen fik Elias af bedstefar og bedstemor og alle gæsterne havde super dejlige gaver og godt h...

Så har vi igen skiftet måned og der er sket en hel masse... Udover at vi har lagt under for sygdom en del på det sidste og alt hvad dertil hører, så har vi også haft masser af besøg, vi har haft glæde af al den sne der er faldet og fundet ud af, at Elias er modtagelig overfor andet end Timmy efterhånden... DET er stort... Han kan både godt lide Tom & Jerry og Bamse & Kylling, så han er da vidst der hvor han skal være... bortset fra sproget altså - men han har jo haft så travlt med at udvikle alt det motoriske, at sproget har ladet vente på sig, men det er ikke ensbetydende med, at han ikke forstår eller kan udtrykke sig. Elias er lynendes intelligent og så sent som i går fik vi stor ros i legestuen for hvor god han er til at rydde op og så vokser man jo en meter eller to... Men siden sidste indlæg har der, som sagt, været nok at se til. Jeg er startet i en rigtig god virksomheds-praktik og mit største juleønske i år er, at de har lyst til at beholde mig efter den slutter. De...

Så oprandt dagen hvor Elias skulle have sin første klipning... Den har egentlig været længe undervejs men er blevet aflyst og udsat pga sygdom, så vi turde ikke rigtig tro på det var i dag, da vi skulle af sted tidligt i morges... Og tidligt var det... Kl. 8 gik vi hjemmefra og måtte tage turen til fods over broen, da bussen simpelthen ikke kører mellem kl kvart i otte og kl kvart over ni på lørdage! Løses det var en kold fornøjelse, men vi nåede frem i tide omend lidt forfrosne... Dog ikke Elias, han sad jo i sin klapvogn og var pakket rigtig godt ind i sit hjemmelavede køretæppe... Vi var så spændte på hvordan det skulle gå, om han ville sidde stille, hvad ville han sige til Lisbeth og reagere på det hele... Men han udforskede salonen, hilste på Lisbeth og kom så op på flyveren at sidde... En rigtig fin stol specielt lavet til børn, han fik et slag på og så skulle klipning ellers påbegyndes... Han sad bestemt ikke stille - tværtimod... Han rykkede frem og tilbage på flyveren, trykke...

Så fortsætter vi lige følgetonen med at fortælle, at vi var så heldige at få besøg af Bedstemor og Bedstefar, da de havde ferie i August. Elias hyggede sig vældigt med dem og selvom det var Bedstemor, da havde de fine klodser med, så var det altså Bedstefar, der var sjovest at lege med... Det var en rigtig dejligt at have besøg af Bedstemor og Bedstefar og vi nåede da også lige en tur forbi genbrugsbutikkerne i området, hvor jeg ENDELIG fik fundet de lamper jeg sådan havde manglet... Nu er der altså lys over krea-hjørnet, Far har lys til når han maler og så blev det til endnu en lampe, som lige skal slibes ned og males, det skal der bare lige blive tid til at få gjort... I løbet af måneden fik vi endnu en gang bevist hvor stor en vandhund Elias er og han ELSKER sit badekar, men knapt så meget når mor tager billeder... og måske ikke alligevel, for så svært var det heller ikke at lokke bare et lille smil ud af ham til sidst, den lille charmetrold... August blev også måne...

Ja, jeg er kommet lidt bagefter i beretningerne, så der kommer lige lidt tilbage fra vores sommerferie til trods fr at vi nu skriver September allerede! Efter nogle dage i Vestjylland vedte vi snuden tilbage til Aalborg, hvor resten af ferien skulle bruges på at få styr på nogle ting i lejligheden og lave lidt hyggelige ting sammen med Elias. Det blev til mange lange og hyggelige bade med alle badedyrene og panda-svampen ikke at forglemme... Vi poserede lidt for far og kameraet  Elias spiste sin første nektarin - det frister jo, når der ligger så meget lækker frugt frit tilgængeligt, mens man sidder på køkkenbordet og hygger sig og man vil også gerne dele med mor: Ellers gik ferien med at tage et smut i svømmehallen for første gang siden Elias var til babysvømning og det var en KÆMPE succes! Han ELSKEDE det og vi var derovre en hel time... Vi nød vejret med en tur ned til springvandet på Toldbods Plads:  Og spiste dejlig mad hele ugen h...

...når man har sådan en bette fis, som nu ligger og sover dejligt i sin seng i soveværelset, hvor vi har fået sat mørklægningsgardin op i sidste uge... Ikke at det hjalp synderligt på bettefisens søvn om morgenen, men det hjælper ret meget til at han falder hurtigt i søvn om aftenen... Vi har prøvet at ændre rutinerne herhjemme, så han ikke vågner så pokkers tidligt, for han sover jo ikke morgenlur mere inden han skal i dagpleje, så han har nogle LANGE dage og det kan vi virkelig godt mærke på ham, når han kommer hjem. Vi har virkelig fået at føle, hvorfor det kaldes ulvetimen og det er bestemt IKKE rart! Dertil kommer, at Elias også er ved at få hjørnetænder og hans smagsløg er også mere udviklede, så der er bestemte ting han ikke længere vil spise, som før var hans livret! Bl.a. boller i karry og spaghetti og kødboller kan jeg simpelthen ikke få lokket i ham og det piner mig! Men vi håber på at det er en fase og ser frem til at det er overstået! Ellers har vi fået en skammel hj...