Gå videre til hovedindholdet

De første lokker faldt...

Billede
Af
Så oprandt dagen hvor Elias skulle have sin første klipning... Den har egentlig været længe undervejs men er blevet aflyst og udsat pga sygdom, så vi turde ikke rigtig tro på det var i dag, da vi skulle af sted tidligt i morges... Og tidligt var det... Kl. 8 gik vi hjemmefra og måtte tage turen til fods over broen, da bussen simpelthen ikke kører mellem kl kvart i otte og kl kvart over ni på lørdage! Løses det var en kold fornøjelse, men vi nåede frem i tide omend lidt forfrosne... Dog ikke Elias, han sad jo i sin klapvogn og var pakket rigtig godt ind i sit hjemmelavede køretæppe... Vi var så spændte på hvordan det skulle gå, om han ville sidde stille, hvad ville han sige til Lisbeth og reagere på det hele... Men han udforskede salonen, hilste på Lisbeth og kom så op på flyveren at sidde... En rigtig fin stol specielt lavet til børn, han fik et slag på og så skulle klipning ellers påbegyndes... Han sad bestemt ikke stille - tværtimod... Han rykkede frem og tilbage på flyveren, trykkede vildt og voldsomt på båthornet, stjal Lisbeths kam men hyggede sig vidst gevaldigt mens det hele stod på... Ingen skrig eller gråd - så det kalder vi en succes... Men til den hampre pris går der nok et stykke tid inden vi svinger et tur forbi frisøren igen... Dagens billeder skal i da heller ikke snydes for...

 

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

Af
I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...
6 kommentarer
Læs mere