Så oprandt dagen hvor Elias skulle have sin første klipning... Den har egentlig været længe undervejs men er blevet aflyst og udsat pga sygdom, så vi turde ikke rigtig tro på det var i dag, da vi skulle af sted tidligt i morges... Og tidligt var det... Kl. 8 gik vi hjemmefra og måtte tage turen til fods over broen, da bussen simpelthen ikke kører mellem kl kvart i otte og kl kvart over ni på lørdage! Løses det var en kold fornøjelse, men vi nåede frem i tide omend lidt forfrosne... Dog ikke Elias, han sad jo i sin klapvogn og var pakket rigtig godt ind i sit hjemmelavede køretæppe... Vi var så spændte på hvordan det skulle gå, om han ville sidde stille, hvad ville han sige til Lisbeth og reagere på det hele... Men han udforskede salonen, hilste på Lisbeth og kom så op på flyveren at sidde... En rigtig fin stol specielt lavet til børn, han fik et slag på og så skulle klipning ellers påbegyndes... Han sad bestemt ikke stille - tværtimod... Han rykkede frem og tilbage på flyveren, trykkede vildt og voldsomt på båthornet, stjal Lisbeths kam men hyggede sig vidst gevaldigt mens det hele stod på... Ingen skrig eller gråd - så det kalder vi en succes... Men til den hampre pris går der nok et stykke tid inden vi svinger et tur forbi frisøren igen... Dagens billeder skal i da heller ikke snydes for...
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
Kommentarer
Send en kommentar