Så oprandt dagen hvor Elias skulle have sin første klipning... Den har egentlig været længe undervejs men er blevet aflyst og udsat pga sygdom, så vi turde ikke rigtig tro på det var i dag, da vi skulle af sted tidligt i morges... Og tidligt var det... Kl. 8 gik vi hjemmefra og måtte tage turen til fods over broen, da bussen simpelthen ikke kører mellem kl kvart i otte og kl kvart over ni på lørdage! Løses det var en kold fornøjelse, men vi nåede frem i tide omend lidt forfrosne... Dog ikke Elias, han sad jo i sin klapvogn og var pakket rigtig godt ind i sit hjemmelavede køretæppe... Vi var så spændte på hvordan det skulle gå, om han ville sidde stille, hvad ville han sige til Lisbeth og reagere på det hele... Men han udforskede salonen, hilste på Lisbeth og kom så op på flyveren at sidde... En rigtig fin stol specielt lavet til børn, han fik et slag på og så skulle klipning ellers påbegyndes... Han sad bestemt ikke stille - tværtimod... Han rykkede frem og tilbage på flyveren, trykkede vildt og voldsomt på båthornet, stjal Lisbeths kam men hyggede sig vidst gevaldigt mens det hele stod på... Ingen skrig eller gråd - så det kalder vi en succes... Men til den hampre pris går der nok et stykke tid inden vi svinger et tur forbi frisøren igen... Dagens billeder skal i da heller ikke snydes for...
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse. I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Kommentarer
Send en kommentar