Gå videre til hovedindholdet

Om os

Velkommen til vores lille hjørne af internettet. Vores familie består af Far Thomas, Mor Agnethe, Elias født i 2011 og Theresa født i 2013. Hverdagen udspiller sig i vores rækkehus i Vodskov og ellers er hele Nordjylland vores legeplads.

Denne blog har ændret sig gennem årenes løb til at være mors og fars blog til at være vores familieblog, hvor vi beretter om store og små begivenheder i hverdagen, vores familieliv og de udfordringer vi har som en familie med et neurotypisk barn og et barn med autisme.

Elias blev i sommeren 2014 diagnosticeret infantil autist og vi har været igennem et langt forløb i forhold til børnehaveplacering, sansemotorisk forløb, børnehaveflytning  
og skoleplacering. I 2016 fik vi bevilliget en hjælper og et forløb med en autismekonsulent, som alt sammen har været meget givende for vores hverdag og hjulpet os finde hoved og hale på vores autisme. Jeg siger vores autisme, fordi det at Elias er autist påvirker hele familien og sætter dagsordenen for vores gøren og færden.

Theresa er vores lille neurotypiske vildbasse. Vi er på mange måder forældre for første gang igen med hende. Hun stærk og selvstændig og tester alle rammer og grænser, det bedste hun kan. Men samtidig er hun blid, kærlig og nærværende og så forguder hun sin storebror.

Vi har som alle andre børnefamilier en hektisk hverdag og vi får ikke altid set lige så meget til familie og venner, som vi ønskede, så denne blog er vores måde at invitere inden for hos Familien Thorsen til en tur på den slappe line.





Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...