Gå videre til hovedindholdet

Siden sidst...

For hulan tiden går stærkt og siden sidst er der sket rigtig meget herhjemme!
Desværre blev mit løntilskud ikke til mere arbejde, så jeg måtte tilbage til hjemmekontoret igen og skrive ansøgninger, så det står efter mig... Dog håber jeg, at der meget snart er nyt på den front!

Jul og nytår blev veloverstået med besøg af Farmor og Farfar til jul og Bedstemor og Bedstefar 2. juledag. Og vi havde en laaaaang juleferie, så begge børn så frem til at starte i børnehave og dagpleje igen.


Vi har fejret Thomas' 34 års fødselsdag og Elias' 4 års fødselsdag. Elias var på vinterferie hos Bedstefar og Bedstemor og han ville så ikke rigtig forlade autostolen efter vi havde hentet ham...


Vi har fået en lille ny fætter i familien (og vi glæder os til at se ham!) og det næste vi kan se frem til er besøg fra Farmor og Farfar i April, som kommer op og passer ungerne, mens vi smutter en tur på hotel og bliver lidt forkælet. Med en udfordrende hverdag er det godt tiltrængt efterhånden!


Men jeg kan da fortælle at begge børn trives både i børnehave og dagpleje. Elias' sprog har udviklet sig kvantespring her henover vinteren og Theresa er begyndt at sige ting som gulerødder, leverpostej, gummistøvler og mange andre små søde ord. Det er fantastisk som de udvikler sig hele tiden. Jeg skal huske at påskønne det også mens det står på, for lige pludselig er de videre i næste udviklingsfase...

Bloggen her har ligget noget stille - jeg vil rigtig gerne have den op at køre igen og skrive om mange af de udfordringer vi står med som forældre til et barn med autisme diagnosen, men det er som om jeg lige skal tage mig lidt mod til det. For hvordan skriver jeg det nu sådan, at Elias om nogle år også kan læse det og ikke føle sig truffet og skidt tilpas af de ting mor skriver... Det er en balancegang, som jeg stadig går og tænker over, hvordan jeg skal mestre...

Indtil videre håber jeg, at i har lidt tålmodighed, så jeg kan få oparbejdet mere skrivelyst på denne blog også...



Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...