Gå videre til hovedindholdet

Bliver det nemmere???

Tiden går simpelthen med lynets hast for tiden... Time for time, dag for dag og uge for uge. Pludselig skifter månederne, så årstiderne og før vi ved af det er det endnu en gang nytår...

Jeg har virkelig svært ved at følge med, efter jeg har fået arbejde. Vi er lige kommet igennem 3 uger, hvor vi alle har været syge på skift og det har efterladt mig med den største dårlige samvittighed! Jeg har kun været ansat i godt 1,5 måneder og har desværre haft en del fravær pga. sygdom. Så da jeg måtte melde mig syg i tirsdags, for onsdag, at få at vide, at det var en halsbetændelse og jeg slet ikke ville blive kampklar resten af ugen voksede min dårlige samvittighed til enorme højder.

Kender du det??? Nogle gange gad jeg godt at kunne klone mig selv, så det syge jeg kunne blive derhjemme og så kunne jeg sende det raske jeg af sted for at klare mit arbejde... Jeg tror, en stor faktor i årsagen til min dårlige samvittighed er, at jeg er i oplæringsfasen og hvad nu hvis, jeg bliver dårligere, fordi jeg har været væk så længe... Det gør det også svære at falde til kan jeg mærke...

Mit fravær gør jo også, at jeg ikke rigtig får skabt det der bånd til kollegaerne så hurtigt og samtidig er jeg bange for at få stemplet "ugens gæst" - "månedens gæst" eller what ever udtryk, vi nu brugte i skoletiden for de, der ikke dukkede så ofte op til undervisningen...

Det er virkelig forfærdeligt og jeg bruger RIGTIG mange kræfter på at bekymre mig om det! Det er en stor stressfaktor for mig. Bliver det nogensinde bedre??? Vi har haft SÅ meget sygdom siden vi blev ramt af skoldkopper sidste efterår og er aldrig rigtig kommet ovenpå igen.

Vi spiser varieret, får vitaminer og prøver at få så meget frisk luft som muligt. Jeg er meget opmærksom på, at Elias får sine vitaminer, netop fordi hans kost er langt mindre varieret end vores og jeg kan mærke på ham, at det har hjulpet, at jeg har puttet lidt ekstra d-vitamin ovenpå. Begge børn får biostrath (i håb om at det virker) men hvad mere kan vi gøre???

Jeg håber på at det bliver bedre og at jeg kan slippe bare lidt af den dårlige samvittighed - det ville lette, tror jeg...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...