Gå videre til hovedindholdet

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden!

Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte.

Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen.

I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige farvel til vores dejlige kat, som igennem længere tid havde haft det skidt og det gik kun én vej. Vi var knuste på alle måder og det tog meget hårdt på os alle.

Det til trods tog vi ud og kiggede på huset og jeg ved ikke om det var på grund af vores følelsesmæssige tilstand, men det føltes bare helt rigtigt på alle planer, så vi kontaktede banken for at høre om det overhovedet var realistisk for os, at vi kunne komme til at bo der og heldigvis var de med os hele vejen. Vi lagde derfor et bud dagen efter fremvisningen og den 10. juni var købsaftalen underskrevet med overtagelse af vores hjem den 1. oktober. Det hele gik meget hurtigt og det virkede surrealistisk og gik vidst ikke rigtig op for os før vi skulle til at bestille flyttemænd og melde flytning. 


I mellemtiden skulle vi lige igennem sommeren og uden katten var vi noget ved siden af os selv og vi synes at tiden sneglede sig af sted. Det var en hård opstart igen efter ferien, hvor storebror skulle starte i et nyt klasselokale med nye klassekammerater og nye fag. Han var utvivlsomt på overarbejde og det tog meget lang tid for ham at tilpasse sig de nye rammer og samtidig skulle han vænne sig til, at vi skulle flytte og vi havde mistet katten. Det var bare rigtig meget at skulle rumme. Han havde lige en periode, hvor det hele var meget svært. 

Vi fik to nye killinger (Mads og Mikkel) kort tid efter vi flyttede ind i huset og vi nyder til fulde at have kat igen og den ro det giver at have sådan nogle dejlige væsner.

I oktober overtog vi så vores nye hjem med lidt blandede følelser, for inden for de to første uger fandt vi ud af, at der var massive vandskader to steder i huset. Det kan du læse meget mere om ovre på min egen blog. Nu er vi heldigvis på den anden side af hele køkken/badeværelses ståhejet og kan forhåbentlig se frem til at få ro til at få styr på nogle af de andre ting, som vi kan se trænger til udbedring.

Generelt har efteråret og vinteren været svær især også for lillesøster. Hun har været presset længe og vi har måtte gøre forskellige tiltag sammen med skolen, men lige lidt har det hjulpet. Det har ledt til, at vi bad om, at hun blev indstillet til et nyt og mere passende skoletilbud og det fik vi svar på i starten af februar. Desværre fik vi ikke vores ønske opfyldt i forhold til ønske om placering, hvilket gør, at vi har måtte igennem med et høringssvar og nu hvor PPR har truffet deres afgørelse uden særlig notits af vores høringssvar, må vi til at klage. Vi er bange for, at hvis hun skal til at skifte skole fuldstændig og endda skal til at køre med taxa, kan det føre til endnu mere belastning og derfor må vi kæmpe for, at hun kan blive for samme skole i kendte rammer og med et trygt og kompetent personale, som vi allerede har et godt samarbejde med i forvejen omkring storebror. Det har lagt noget af en dæmper på glæden ved at blive færdig med køkkenet og ferien, men vi må finde styrken til at kæmpe for dét, vi ved, er bedst for vores datter.

Nu håber vi så bare, at tingene kan gå lidt vores vej herfra. Det er simpelthen for opslidende at skulle blive ved med at kæmpe i ét væk og jeg vil meget gerne kunne bruge mine kræfter på andre områder i dette forår også bl.a. på mig selv, mit mentale og fysiske helbred. Hele vinterhalvåret har jeg jo været med til Zumba og om 14 dage er der opvisning i den lokale gymnastikforening. Jeg glæder mig, selvom jeg stadig skal træne op til det, for ikke alle dansene sidder lige godt fast endnu. Når den ordinære sæson er slut, krydser jeg fingre for, at der kommer sommer Zumba, så jeg ikke skal vente helt til september med at danse igen. Det er et skønt afbræk fra hverdagen og jeg får rørt kroppen til noget god musik.  

Jeg håber snart at kunne vende tilbage igen med et lidt mere opløftende indlæg og fortælle lidt mere om vores hverdag i de efterhånden knapt så nye omgivelser.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...