Gå videre til hovedindholdet

Hvor går tiden dog alt for stærkt...

Billede
Af
...når man har sådan en bette fis, som nu ligger og sover dejligt i sin seng i soveværelset, hvor vi har fået sat mørklægningsgardin op i sidste uge... Ikke at det hjalp synderligt på bettefisens søvn om morgenen, men det hjælper ret meget til at han falder hurtigt i søvn om aftenen...

Vi har prøvet at ændre rutinerne herhjemme, så han ikke vågner så pokkers tidligt, for han sover jo ikke morgenlur mere inden han skal i dagpleje, så han har nogle LANGE dage og det kan vi virkelig godt mærke på ham, når han kommer hjem. Vi har virkelig fået at føle, hvorfor det kaldes ulvetimen og det er bestemt IKKE rart!

Dertil kommer, at Elias også er ved at få hjørnetænder og hans smagsløg er også mere udviklede, så der er bestemte ting han ikke længere vil spise, som før var hans livret! Bl.a. boller i karry og spaghetti og kødboller kan jeg simpelthen ikke få lokket i ham og det piner mig! Men vi håber på at det er en fase og ser frem til at det er overstået!

Ellers har vi fået en skammel hjem til Elias, så han kan hjælpe lidt til i køkkenet og se hvad der foregår oppe på køkkenbordet. Det nyder han rigtig godt af og kan godt lide at være med...





Elias har også fået sin første burger sidste weekend med hjemmelavet bolle, crispy chicken bites og hjemmelavede krydderfritter til... Han var vild med både bollen, kyllingestykkerne og kartoflerne, resten kunne vi ellers holde for os selv!





Ja og så synes han måske det er ved at være en smule irriterende at blive fotograferet mens han spiser


I denne uge har vi fået lavet vinduerne færdige i lejligheden. Det var rigtig rart at få overstået og nu er de så gået i gang med at sætte ny hoveddør i opgangen og der skal lægges nyt linolium, så derfor har vi både barnevogn og den nye klapvogn, som jeg hentede i mandags, stående i lejligheden... Det resulterede i, at Elias lige skulle prøvekøre den adskilte barnevogn en gang - så han kravlede altså både op i den ene og den anden del af barnevognen...



I dag prøvekørte vi så vores smukke klapvogn for første gang og den køre som en drøm! Elias skal lige vænne sig til den. Han virker lidt lille, når han sidder i den, men jeg tror nu nok han synes det var en rigtig god tur vi tog os ned til Føtex og tilbage igen...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere