Gå videre til hovedindholdet

Så giver vi lidt lyd fra os igen...


Ja, det er efterhånden længe siden, der er kommet nyt her på bloggen. Der er sket rigtig meget siden sidst, Elias er blevet en rigtig stor og endnu mere aktiv dreng (selvom jeg ikke troede det muligt) men han har også en dejlig blød side og er blevet et puttebarn også og det nyder vi!

Det går bedre i dagplejen nu, Elias har fået to nye tænder i undermunden og de andre er kommet ret fint frem nu og så spiser han næsten lige så store portioner aftensmad som os andre - ja altså medmindre vi får kylling eller pasta (lasagne, spaghetti med kødboller og spaghetti med kødsauce er dog stadig et hit) som han bare ikke gider medmindre det er godt gemt væk i retten... Det håber vi lidt han vokser fra det på et tidspunkt. Elias spiser selv med stor gaffel og vil rigtig gerne selv have lov til at spise. Han vil også gerne prøve selv at drikke af sin kop, det går dog ikke helt så godt endnu...Det nyeste hit at spise er spareribs - se selv her:


Men det er utroligt sådan en udvikling der er sket på relativt kort tid. Den lille knægt har også fundet ud af hvordan man tænder for både fjernsyn og dvd-afspiller, så han kan nærmest selv få sit ynglingsprogram Timmy-tid til at køre helt af sig selv - det er lidt forstyrrende, men han har jo lagt mærke til hvordan vi gør det og taget meget hurtigt ved lære.

Desuden er Elias begyndt at kravle op i eller ovenpå ting og sætte sig - snart er vi sikre på at han selv vil kunne komme op i sofaen. Han mestre for det meste at komme ned igen ved egen hjælp. Nemmest er det fra mors og fars seng, hvor han lige vender sig om på maven og møffer sig ned indtil han når gulvet med fødderne.


I dag er indkøbt to styks skamler i IKEA - en han kan kravle op på ude i køkkenet, så han kan følge med i madlavningen og de andre ting der foregår oppe i køkkenbordshøjde og en som han kan sidde på som ikke er så stor og også kan bruges, når han engang skal til at bruge toilettet selv.


Sådan charmer man en flok damer samlet til mors fødselsdags-teselskab - hvem kan dog stå for det ansigt!

Nu håber vi snart, at der kommer en masse nye ord i spil i Elias' ordforråd - han kan nu sige hej, hov, ja og hvad er det?... Men munden står nu ikke stille til trods for mangel på "rigtige" ord, for han tror jo han siger en hel masse til os. Han er blevet rigtig god til at pege og give udtryk for, når han er sulten, tørstig, vil lege og vil putte eller når han gerne vil i dagpleje eller udenfor, så henter han henholdsvis både vores sko og sine egne, så vi kan komme af sted. Det er simpelthen SÅ sødt...

Elias er en rytmisk dreng helt igennem. Han spiller musik, danser og synger (lalalalala) og det er fantastisk at se, hvordan han nyder at bruge sin krop og stemme på den måde... Han er også blevet en meget eftertænksom dreng. Tit kan vi se på hans ansigtsudtryk, at han funderer over, hvordan ting fungerer og hvorfor de sker. Han har temperament og en vilje af en anden verden og det er en kæmpe udfordring at følge med ham!

Dagene går stærkt og vi gør alt hvad vi kan for at nyde alle de nye ting, hans udvikling og det han kan lige nu. Vi tænker tit tilbage på, da han bare var en lille baby, der ikke kunne gå eller kravle og stadig var på flasken. Den er nu droppet på 3 uge og vi sover alle sammen igennem. Det er bare fantastisk! Men jeg vil ende denne lange opdatering med et dejligt snapshot, som helt klart skal i glas og ramme på et tidspunkt...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...