Gå videre til hovedindholdet

Så giver vi lidt lyd fra os igen...


Ja, det er efterhånden længe siden, der er kommet nyt her på bloggen. Der er sket rigtig meget siden sidst, Elias er blevet en rigtig stor og endnu mere aktiv dreng (selvom jeg ikke troede det muligt) men han har også en dejlig blød side og er blevet et puttebarn også og det nyder vi!

Det går bedre i dagplejen nu, Elias har fået to nye tænder i undermunden og de andre er kommet ret fint frem nu og så spiser han næsten lige så store portioner aftensmad som os andre - ja altså medmindre vi får kylling eller pasta (lasagne, spaghetti med kødboller og spaghetti med kødsauce er dog stadig et hit) som han bare ikke gider medmindre det er godt gemt væk i retten... Det håber vi lidt han vokser fra det på et tidspunkt. Elias spiser selv med stor gaffel og vil rigtig gerne selv have lov til at spise. Han vil også gerne prøve selv at drikke af sin kop, det går dog ikke helt så godt endnu...Det nyeste hit at spise er spareribs - se selv her:


Men det er utroligt sådan en udvikling der er sket på relativt kort tid. Den lille knægt har også fundet ud af hvordan man tænder for både fjernsyn og dvd-afspiller, så han kan nærmest selv få sit ynglingsprogram Timmy-tid til at køre helt af sig selv - det er lidt forstyrrende, men han har jo lagt mærke til hvordan vi gør det og taget meget hurtigt ved lære.

Desuden er Elias begyndt at kravle op i eller ovenpå ting og sætte sig - snart er vi sikre på at han selv vil kunne komme op i sofaen. Han mestre for det meste at komme ned igen ved egen hjælp. Nemmest er det fra mors og fars seng, hvor han lige vender sig om på maven og møffer sig ned indtil han når gulvet med fødderne.


I dag er indkøbt to styks skamler i IKEA - en han kan kravle op på ude i køkkenet, så han kan følge med i madlavningen og de andre ting der foregår oppe i køkkenbordshøjde og en som han kan sidde på som ikke er så stor og også kan bruges, når han engang skal til at bruge toilettet selv.


Sådan charmer man en flok damer samlet til mors fødselsdags-teselskab - hvem kan dog stå for det ansigt!

Nu håber vi snart, at der kommer en masse nye ord i spil i Elias' ordforråd - han kan nu sige hej, hov, ja og hvad er det?... Men munden står nu ikke stille til trods for mangel på "rigtige" ord, for han tror jo han siger en hel masse til os. Han er blevet rigtig god til at pege og give udtryk for, når han er sulten, tørstig, vil lege og vil putte eller når han gerne vil i dagpleje eller udenfor, så henter han henholdsvis både vores sko og sine egne, så vi kan komme af sted. Det er simpelthen SÅ sødt...

Elias er en rytmisk dreng helt igennem. Han spiller musik, danser og synger (lalalalala) og det er fantastisk at se, hvordan han nyder at bruge sin krop og stemme på den måde... Han er også blevet en meget eftertænksom dreng. Tit kan vi se på hans ansigtsudtryk, at han funderer over, hvordan ting fungerer og hvorfor de sker. Han har temperament og en vilje af en anden verden og det er en kæmpe udfordring at følge med ham!

Dagene går stærkt og vi gør alt hvad vi kan for at nyde alle de nye ting, hans udvikling og det han kan lige nu. Vi tænker tit tilbage på, da han bare var en lille baby, der ikke kunne gå eller kravle og stadig var på flasken. Den er nu droppet på 3 uge og vi sover alle sammen igennem. Det er bare fantastisk! Men jeg vil ende denne lange opdatering med et dejligt snapshot, som helt klart skal i glas og ramme på et tidspunkt...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...