Gå videre til hovedindholdet

Familien Thorsen og jul...

Billede
Af



Det er ikke nogen hemmelighed, at julemåneden er lidt svær for Elias. Der sker rigtig mange ting hele måneden frem til den 24 december, så kulminere det hele på denne dag og bagefter er der ingenting...

For at vi kan hjælpe ham igennem måneden og vi samtidig kan skabe hygge ud af det frem for stress, forsøger vi stadig at få traditionerne op at køre, så både han og Theresa har nogle faste holdepunkter måneden igennem. Juletræet her kom til verden sidste år og virker upåklageligt.

Juletræet hjælper med at overskueliggøre for Elias hvor mange dage, der er tilbage til juleaften, så træet tæller ned, hvor de fleste julekalendre tæller op mod den 24. Jeg gad godt, at jeg havde en lidt større lamineringsmaskine, så jeg kunne laminere juletræet - så ville det være væsentligt nemmere at få kuglerne af...

Endnu en tradition, som vi nok er nødt til at holde fast i ret længe er julenissen, som flytter ind...


Det er både en drillenisse og en gavmild nisse, der i år har haft alt for mange pakker med. Vi kan mærke, at det giver lidt for meget uro og jeg tror det mest optimale vil være søndags pakker og deres julekalender.

Elias har også selv været med ude og købe hans egen julegave i år. Vi oplevede, at han spurgte rigtig meget om han fik én bestemt ting i julegave og gav udtryk for, at det var det han ønskede sig allermest og siden vi var ude og købe den og har pakket den ind og lagt den med de andre gaver, har han slet ikke spurgt til sine julegaver, for nu ved han jo, hvad han får! Det har givet ham ro og det var en stor øjenåbner... Det virker som en underlig fremgangsmåde, men for Elias er usikkerheden om han nu får det eller ej værre end at vide på forhånd, at det han ønsker sig, får han.

Juleaften bliver også væsentlig anderledes end hvad vi har været vant til. Vi starter dagen så tidligt som børnene nu gør. Spiser en god og stor morgenmad og pakker lidt julegaver ud, så lidt af spændingen indfris. Så rykker vi hele juleaftens sceancen nogle timer fremad og starter allerede med dans om juletræet og julegaver først på eftermiddagen og spiser julemiddagen omkring kl. 15-tiden, så vi kan holde børnene sengetid kl. 19 og de stadig kan nå at lege med deres gaver, inden de skal sove. På den måde undgår vi, at vi voksne får kold julemad og at børnene bliver overtrætte og kede af det fordi de ikke har haft tid til at lege med deres gaver... I kan læse om vores jul sidste år HER - det var en hård dag for alle og forhåbentlig bliver det ikke en gentagelse i år -  vi vil i hvert fald være på forkant med det hele og lave en rigtig god plan, så både Elias og Theresa kan følge dagen i deres eget tempo.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Tusind tak fordi i har læst med i årets løb og fulgt vores op- og nedture.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere