Gå videre til hovedindholdet

Godt nytår

Der har været bragende stille her på bloggen siden efteråret og det har der været en rigtig god grund til. Vi har skrantet den ene efter den anden er bukket under for influenza, den ene forkølelse efter den anden og det har ligesom bare ikke ville tage nogen ende...

Tilbage i november følte vi, at det hele voksede over hovederne på os, mindstebarnet var ked af sin medicin og hun blev ved med at tabe sig og trivedes slet ikke i skolen, så til sidst sagde psykiatrien stop og hun skulle holde en medicinpause for at se om hun så kunne tage det tabte på igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt. Den første uges tid var det egentlig ok. Hendes appetit vendte faktisk tilbage lige med det samme og hurra for det! Men som ugerne gik, begyndte hendes vanskeligheder også at træde mere og mere i karakter og selv de simpleste ting blev svære for hende at håndtere og udføre. Så blev vi alle sendt hjem i midten af december til hjemmeskole og hjemmearbejde og det gav hende bestemt et frirum, men det satte også vores hverdag på prøve. Storebror var af sted i skole, så hun havde ikke engang ham at støtte sig op ad og vi forsøgte at få hjemmeskole op at køre, men det kunne kun blive til få små seancer i løbet af ugen og det var meget vanskeligt for hende at samle sig om opgaverne. Samtidig skulle vi jo også arbejde og det hele blev bare ét stort miskmask!

Den 22. december kunne vi ENDELIG gå på juleferie og den startede vi ud med at tage ind og blive testet alle mand, så vi var klar til at holde jul. Men ak... den 24 december om formiddagen tikkede beskeden ind i Min Sundhed og E-boks om at vi ALLE FIRE var testet positiv for corona... Ikke den fedeste måde at starte juleaftensdag på. Børnene og jeg gik relativt let igennem det hele med utilpashed, træthed i kroppen og masser af snot mens T måtte se sig slået af feber oveni. Børnene var ret hurtigt ovenpå igen og vi fik at vide, fra smitteopsporingen, at når børnene og jeg ikke havde haft værre symptomer, skulle vi bare opretholde isolationen i 7 dage, efter vi var testet positiv, hvilket betød, at vi igen kunne forlade huset den 29. december. Det kunne T ikke - han skulle være symptomfri i 48 timer før han kunne bryde isolationen. For at det ikke skulle være løgn, så fik katten også lige en omgang blærebetændelse, så jeg måtte til dyrlægen med ham, da jeg kunne komme ud af isolationen... Puhh sikke en jul!

Og må jeg lige sige, at sådan en omgang isolation gør altså noget ved en... Jeg var nærmest bange for at bevæge mig ud i samfundet igen efter de 7 dage... Hvad nu hvis jeg stadig smittede og dem hos smitteopsporingen havde taget fejl og jeg rent faktisk skulle være isoleret længere og tankerne kørte bare rundt i hovedet på mig... Fra vi blev testet og til vi fik svar, der var vi jo faktisk rundt omkring for at handle ind til juleaften. Vi holdt selvfølgelig afstand, sprittede af og havde mundbind på, men min største frygt var at jeg uforvarende havde smittet mange andre! Vi kan heller ikke selv komme på, hvor vi skulle have fået det fra, men for pokker hvor er jeg dog trods alt glad for, at vi alle fik det på én gang, så ingen af os skulle sidde alene i isolation ude i bryggerset eller sådan noget... totalt forfærdeligt!

Så julen 2021 er helt sikkert en jul, der vil blive husket mange år i fremtiden! 


Vi startede ugen op ude på psykiatrien med medicinopfølgning på begge børn, hvor de blev målt, vejet og fik taget blodtryk. Mindstebarnet startede op på medicin igen - helt forfra og indtil videre kan vi se, at hendes appetit er bedre end sidst og ikke nær så påvirket. I forhold til Storebror, så har han udfordringer med at falde i søvn om aftenen, hvilket betyder, at han er meget meget træt om morgenen og virkelig svær at vække. Derfor er vi nu i gang med at dokumentere hans søvnrytme, så han evt. kan få noget til at hjælpe ham med indsovningen. Han sover som en sten, når han først er faldet i søvn, men det er svært for ham, at få ro nok i hovedet om aftenen til at kunne sove.  

Nu skriver vi 2022 og det bliver forhåbentlig et meget bedre år på alle fronter. Vi skal arbejde tæt med skole og PPR på at få et nyt skoletilbud til mindstebarnet. Jeg skal nyde, at jeg er i et fast arbejde, som jeg ELSKER og så skal vi arbejde på at få sparet så meget fra som muligt, så vi kan få købt det hus, vi så gerne vil have. 

Må 2022 bringe alt det bedste med sig, som er opsparet fra 2020 og 2021 og forhåbentlig også mere overskud til at opdatere på vores liv herhjemme i autisme/adhd-købing, når nu der er kommet ro på andre fronter.

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår! Tak fordi du har fulgt med. Det håber jeg fortsat du har lyst til.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...