Der har været bragende stille her på bloggen siden efteråret og det har der været en rigtig god grund til. Vi har skrantet den ene efter den anden er bukket under for influenza, den ene forkølelse efter den anden og det har ligesom bare ikke ville tage nogen ende...
Tilbage i november følte vi, at det hele voksede over hovederne på os, mindstebarnet var ked af sin medicin og hun blev ved med at tabe sig og trivedes slet ikke i skolen, så til sidst sagde psykiatrien stop og hun skulle holde en medicinpause for at se om hun så kunne tage det tabte på igen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det har været hårdt. Den første uges tid var det egentlig ok. Hendes appetit vendte faktisk tilbage lige med det samme og hurra for det! Men som ugerne gik, begyndte hendes vanskeligheder også at træde mere og mere i karakter og selv de simpleste ting blev svære for hende at håndtere og udføre. Så blev vi alle sendt hjem i midten af december til hjemmeskole og hjemmearbejde og det gav hende bestemt et frirum, men det satte også vores hverdag på prøve. Storebror var af sted i skole, så hun havde ikke engang ham at støtte sig op ad og vi forsøgte at få hjemmeskole op at køre, men det kunne kun blive til få små seancer i løbet af ugen og det var meget vanskeligt for hende at samle sig om opgaverne. Samtidig skulle vi jo også arbejde og det hele blev bare ét stort miskmask!
Den 22. december kunne vi ENDELIG gå på juleferie og den startede vi ud med at tage ind og blive testet alle mand, så vi var klar til at holde jul. Men ak... den 24 december om formiddagen tikkede beskeden ind i Min Sundhed og E-boks om at vi ALLE FIRE var testet positiv for corona... Ikke den fedeste måde at starte juleaftensdag på. Børnene og jeg gik relativt let igennem det hele med utilpashed, træthed i kroppen og masser af snot mens T måtte se sig slået af feber oveni. Børnene var ret hurtigt ovenpå igen og vi fik at vide, fra smitteopsporingen, at når børnene og jeg ikke havde haft værre symptomer, skulle vi bare opretholde isolationen i 7 dage, efter vi var testet positiv, hvilket betød, at vi igen kunne forlade huset den 29. december. Det kunne T ikke - han skulle være symptomfri i 48 timer før han kunne bryde isolationen. For at det ikke skulle være løgn, så fik katten også lige en omgang blærebetændelse, så jeg måtte til dyrlægen med ham, da jeg kunne komme ud af isolationen... Puhh sikke en jul!
Og må jeg lige sige, at sådan en omgang isolation gør altså noget ved en... Jeg var nærmest bange for at bevæge mig ud i samfundet igen efter de 7 dage... Hvad nu hvis jeg stadig smittede og dem hos smitteopsporingen havde taget fejl og jeg rent faktisk skulle være isoleret længere og tankerne kørte bare rundt i hovedet på mig... Fra vi blev testet og til vi fik svar, der var vi jo faktisk rundt omkring for at handle ind til juleaften. Vi holdt selvfølgelig afstand, sprittede af og havde mundbind på, men min største frygt var at jeg uforvarende havde smittet mange andre! Vi kan heller ikke selv komme på, hvor vi skulle have fået det fra, men for pokker hvor er jeg dog trods alt glad for, at vi alle fik det på én gang, så ingen af os skulle sidde alene i isolation ude i bryggerset eller sådan noget... totalt forfærdeligt!
Så julen 2021 er helt sikkert en jul, der vil blive husket mange år i fremtiden!
Vi startede ugen op ude på psykiatrien med medicinopfølgning på begge børn, hvor de blev målt, vejet og fik taget blodtryk. Mindstebarnet startede op på medicin igen - helt forfra og indtil videre kan vi se, at hendes appetit er bedre end sidst og ikke nær så påvirket. I forhold til Storebror, så har han udfordringer med at falde i søvn om aftenen, hvilket betyder, at han er meget meget træt om morgenen og virkelig svær at vække. Derfor er vi nu i gang med at dokumentere hans søvnrytme, så han evt. kan få noget til at hjælpe ham med indsovningen. Han sover som en sten, når han først er faldet i søvn, men det er svært for ham, at få ro nok i hovedet om aftenen til at kunne sove.
Nu skriver vi 2022 og det bliver forhåbentlig et meget bedre år på alle fronter. Vi skal arbejde tæt med skole og PPR på at få et nyt skoletilbud til mindstebarnet. Jeg skal nyde, at jeg er i et fast arbejde, som jeg ELSKER og så skal vi arbejde på at få sparet så meget fra som muligt, så vi kan få købt det hus, vi så gerne vil have.
Må 2022 bringe alt det bedste med sig, som er opsparet fra 2020 og 2021 og forhåbentlig også mere overskud til at opdatere på vores liv herhjemme i autisme/adhd-købing, når nu der er kommet ro på andre fronter.
Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår! Tak fordi du har fulgt med. Det håber jeg fortsat du har lyst til.
Kommentarer
Send en kommentar