Hvor går man hen, når man er fra Novembervej???

Anderledes, åbenbart... leder stadig efter svar, hvor går man hen, når man er fra Novembervej?

Sådan lyder en linje fra Nik & Jay's Novembervej... Jeg har lyttet til den mange gange... Ja det lyder måske underligt, men lige for vores familie er denne linje en god beskrivelse af, hvad det var der skete, da Elias' fik sin diagnose og egentlig også for hver dag efter det...

Vi føler os stadig frem og lære hver dag, hvad det vil sige at være en familie med autisme. Jeg ved, at vi ikke bør sammenligne os med andre børnefamilier - heller ikke de autistiske af slagsen, for har man mødt en familie med autisme, har man mødt én familie med autisme.

Men jeg føler lidt, at jeg mangler pejlemærker og samlingspunkter, som vi kan skyde efter, så vi, som familie, ikke bliver isoleret i vores egen lille verden og udvikler os i takt med begge børns behov.

Så, hvor går man hen når man er fra Novembervej?

I min søgen har jeg fundet frem til en virkelig god Youtube'er, som formår at sætte rigtig gode ord og perspektiv på det at leve med bl.a. autisme tæt inde på livet og dette vil jeg rigtig gerne videreformidle til andre, som måske også kunne have glæde af at se med.

Har du lyst til at se mere, så følg med her hos Vibeke Binderup - i Vibekes 5 minutter.

Jeg er også trofast læser hos Autismetanken, hvor der er gode råd, tips og faglig viden at få på én gang samtidig med at der fortælles om en familie med autisme. En rigtig god blanding af det hele og har man autisme inde på kroppen, er det bestemt værd at læse med her.

Vi er naturligvis også medlem af Landsforeningen Autisme - dog savner jeg nogle flere aktiviteter i vores lokale kreds. Jeg er optimistisk og håber på, at der kommer mere på plakaten i 2016 i Nordjylland.

Så her kan man gå hen, når man er fra Novembervej...

Rigtig godt nytår!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse. I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Læs mere

FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Søg i denne blog