 |
| Lånt fra Facebook |
Det var ikke lige den titel, jeg helst ville have igen. Som i overhovedet ikke! Til mit held har jeg dog, til forskel fra sidst, nu rigtig meget erfaring at kunne skrive på CV'et og det hjælper unægteligt en hel del...
Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, at økonomien til at beholde mig ville være der og hvis jeg bare viste dem, at jeg var en blæksprutte og hårdtarbejdende, så skulle det nok give pote. Det gav ikke pote!
Det var heller ikke jobcentret, der hjalp mig i at komme videre. Generelt har jeg en meget tydelig fornemmelse af, at jobcentret ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med akademikere. Aalborg er gået fra en stærk industripræget by til at være en vidensby og det har jobcentret ikke været gearet til på nogen måde at håndtere, når de har stået med x-antal hundrede nye demittender fra universitet.
Jeg var desværre ledig længe og jeg søgte meget bredt og meget langt væk fra mit hjem. Det gjorde ingen forskel. Mange har kigget på mit CV og har sikkert tænkt "hun er overkvalificeret til denne stilling, så hvor længe har vi hende?".
Alle siger også - "det er ikke gennem jobopslag, du får job - det er igennem dit netværk, så BRUG det". Det lykkedes mig faktisk sidste gang at komme ud af ledigheden gennem et opslået job som barselsvikar i en administrativ stilling OG blive fastansat derefter. Et halvt år efter min fastansættelse, blev jeg så headhunted af en fra mit netværk. Så jeg har prøvet begge dele og jo jeg foretrækker KLART at blive headhunted, men ved også, at det andet kan lade sig gøre...
Allerede nu kan jeg mærke en stor forskel fra min sidste ledighedsperiode. Måske ikke vedrørende de jobs, jeg har søgt udenfor regionen - dem får jeg stadig afslag på. Indtil videre har jeg da været heldig at blive kaldt til nogle jobsamtaler her i Nordjylland og det giver unægtelig noget af et selvtillidsboost. Men jeg kan også mærke, at nogle af de tanker, jeg gik med sidste gang omkring utilstrækkelighed, ligger og lurer lige om hjørnet... Det er en balancegang og jeg kæmper for at komme ud på toppen denne gang.
Jeg lærte fra sidst, at det ikke dur, at jeg begraver mig fuldstændig i jobsøgningen og det at være ledig, så jeg bruger også tiden, jeg har herhjemme til at gøre ting, som kan give mig et boost og hjælpe mig med at samle energi til at være jobsøgende. Jeg er kreativ, jeg går ture i skoven og så henter jeg indimellem mine børn lidt tidligere og får noget kvalitetstid med dem. DÉT hjælper!
Hvad jeg vil sige er egentlig, at uanset om det er igennem netværk eller opslåede stillinger, så skal det nok lykkedes at komme tilbage på arbejdsmarket! Timingen for min afskedigelse var bare træls, men det skal nok flaske sig!
Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, at økonomien til at beholde mig ville være der og hvis jeg bare viste dem, at jeg var en blæksprutte og hårdtarbejdende, så skulle det nok give pote. Det gav ikke pote!
Det var heller ikke jobcentret, der hjalp mig i at komme videre. Generelt har jeg en meget tydelig fornemmelse af, at jobcentret ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med akademikere. Aalborg er gået fra en stærk industripræget by til at være en vidensby og det har jobcentret ikke været gearet til på nogen måde at håndtere, når de har stået med x-antal hundrede nye demittender fra universitet.
Jeg var desværre ledig længe og jeg søgte meget bredt og meget langt væk fra mit hjem. Det gjorde ingen forskel. Mange har kigget på mit CV og har sikkert tænkt "hun er overkvalificeret til denne stilling, så hvor længe har vi hende?".
Alle siger også - "det er ikke gennem jobopslag, du får job - det er igennem dit netværk, så BRUG det". Det lykkedes mig faktisk sidste gang at komme ud af ledigheden gennem et opslået job som barselsvikar i en administrativ stilling OG blive fastansat derefter. Et halvt år efter min fastansættelse, blev jeg så headhunted af en fra mit netværk. Så jeg har prøvet begge dele og jo jeg foretrækker KLART at blive headhunted, men ved også, at det andet kan lade sig gøre...
Allerede nu kan jeg mærke en stor forskel fra min sidste ledighedsperiode. Måske ikke vedrørende de jobs, jeg har søgt udenfor regionen - dem får jeg stadig afslag på. Indtil videre har jeg da været heldig at blive kaldt til nogle jobsamtaler her i Nordjylland og det giver unægtelig noget af et selvtillidsboost. Men jeg kan også mærke, at nogle af de tanker, jeg gik med sidste gang omkring utilstrækkelighed, ligger og lurer lige om hjørnet... Det er en balancegang og jeg kæmper for at komme ud på toppen denne gang.
Jeg lærte fra sidst, at det ikke dur, at jeg begraver mig fuldstændig i jobsøgningen og det at være ledig, så jeg bruger også tiden, jeg har herhjemme til at gøre ting, som kan give mig et boost og hjælpe mig med at samle energi til at være jobsøgende. Jeg er kreativ, jeg går ture i skoven og så henter jeg indimellem mine børn lidt tidligere og får noget kvalitetstid med dem. DÉT hjælper!
Hvad jeg vil sige er egentlig, at uanset om det er igennem netværk eller opslåede stillinger, så skal det nok lykkedes at komme tilbage på arbejdsmarket! Timingen for min afskedigelse var bare træls, men det skal nok flaske sig!
Kommentarer
Send en kommentar