Gå videre til hovedindholdet

Nu jobsøgende...


Lånt fra Facebook

Det var ikke lige den titel, jeg helst ville have igen. Som i overhovedet ikke! Til mit held har jeg dog, til forskel fra sidst, nu rigtig meget erfaring at kunne skrive på CV'et og det hjælper unægteligt en hel del...

Det jeg oplevede sidste gang som ledig, både efter endt uddannelse og barsel, var at mine kompetencer aldrig helt slog til og min alder var imod mig. Ofte fik jeg bare afslag på mine ansøgninger uden at komme til samtale og det tærrede mere og mere på selvtilliden. Hvordan skulle jeg kunne overbevise en kommende arbejdsgiver om, at jeg var lige den nye kollega, de ville blive så glad for, når jeg for hvert afslag følte, at jeg ikke rigtig slog til hverken fagligt eller personligt? Jeg brugte meget krudt på at sælge mig selv i praktikker sidste gang. Jeg gik nærmest på omgang hos de små selskaber ude i et af Nordjyllands større erhvervshuse som juridisk konsulent for en måned ad gangen. Jeg gik til opgaverne med stor iver og håbede hver gang på, at økonomien til at beholde mig ville være der og hvis jeg bare viste dem, at jeg var en blæksprutte og hårdtarbejdende, så skulle det nok give pote. Det gav ikke pote!

Det var heller ikke jobcentret, der hjalp mig i at komme videre. Generelt har jeg en meget tydelig fornemmelse af, at jobcentret ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med akademikere. Aalborg er gået fra en stærk industripræget by til at være en vidensby og det har jobcentret ikke været gearet til på nogen måde at håndtere, når de har stået med x-antal hundrede nye demittender fra universitet.

Jeg var desværre ledig længe og jeg søgte meget bredt og meget langt væk fra mit hjem. Det gjorde ingen forskel. Mange har kigget på mit CV og har sikkert tænkt "hun er overkvalificeret til denne stilling, så hvor længe har vi hende?". 

Alle siger også - "det er ikke gennem jobopslag, du får job - det er igennem dit netværk, så BRUG det". Det lykkedes mig faktisk sidste gang at komme ud af ledigheden gennem et opslået job som barselsvikar i en administrativ stilling OG blive fastansat derefter. Et halvt år efter min fastansættelse, blev jeg så headhunted af en fra mit netværk. Så jeg har prøvet begge dele og jo jeg foretrækker KLART at blive headhunted, men ved også, at det andet kan lade sig gøre...

Allerede nu kan jeg mærke en stor forskel fra min sidste ledighedsperiode. Måske ikke vedrørende de jobs, jeg har søgt udenfor regionen - dem får jeg stadig afslag på. Indtil videre har jeg da været heldig at blive kaldt til nogle jobsamtaler her i Nordjylland og det giver unægtelig noget af et selvtillidsboost. Men jeg kan også mærke, at nogle af de tanker, jeg gik med sidste gang omkring utilstrækkelighed, ligger og lurer lige om hjørnet... Det er en balancegang og jeg kæmper for at komme ud på toppen denne gang.

Jeg lærte fra sidst, at det ikke dur, at jeg begraver mig fuldstændig i jobsøgningen og det at være ledig, så jeg bruger også tiden, jeg har herhjemme til at gøre ting, som kan give mig et boost og hjælpe mig med at samle energi til at være jobsøgende. Jeg er kreativ, jeg går ture i skoven og så henter jeg indimellem mine børn lidt tidligere og får noget kvalitetstid med dem. DÉT hjælper!

Hvad jeg vil sige er egentlig, at uanset om det er igennem netværk eller opslåede stillinger, så skal det nok lykkedes at komme tilbage på arbejdsmarket! Timingen for min afskedigelse var bare træls, men det skal nok flaske sig!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Fødselsdag, kage og lægebesøg

I dag var næsten al fokus på Thomas og hans store fødselsdag (som han egentlig helst ville glemme alt om!) Jeg startede morgenen ud med at gå til bageren og købe morgenbrød, som så blev serveret på sengen til noget morgen tv og en masse fødselsdagsgaver.  Fra lillemand og mig fik han en NFL jersey og en mp3-afspiller:    Ja og så havde jeg lige fået lavet en kage i dagens anledning også, som han kunne have med på arbejde: Fyldet bestod af karamelmousse med knust kiks og lys chokolademousse med knust kiks mellem lyse bunde - det var meningen, at smagen skulle være twix-inspireret (Thomas' ynglings chokoladebar) og de synes allesammen, den smagte dejligt! Efter at have sendt Thomas af sted på arbejde, gjorde jeg mig selv klar til at tage til lægen og fordi jeg ikke havde flere klip på klippekortet, besluttede jeg mig for at cykle. Det viste sig at være lettere sagt end gjort, for det var baby bestemt ikke særlig tilfreds med og jeg fik også lidt plukveer af det. Men t...