Gå videre til hovedindholdet

Over 6 uger allerede - tiden går bare stærkt!

I torsdags var vores lille guldklump allerede 6 uger gammel! Jeg forstår slet ikke hvor tiden den bliver af! Elias vokser bare derud af og er vokset fra sit første stykke tøj samtidig med at han rent faktisk begynder at kunne passe noget af det, vi har fået til ham.


For en uge siden var vi til 5 ugers undersøgelse, hvor det lykkedes Elias at tisse på lægen og han havde taget 180g på siden besøget fra sundhedsplejersken ugen før. Han var også vokset og målte 49 cm. Alt var som det skulle være og vi fik begyndt med jerndråberne også.

I mandags havde vi så besøg af sundhedsplejersken igen. Hun fik også et strint, da han skulle vejes og drengen har nu en kampvægt på 4100g og måler hele 51 cm! Det går simpelthen bare stærkt. Elias er også godt i gang med sine første tigerspring. Han har opdaget farver, hvilket betyder, at han har fået øje på den uro, vi har hængt op over puslebordet, som han fik af farmor, han kigger på de farvestrålende billeder, der hænger på væggen og i aftes blev han helt fascineret af den Noas Ark uro, vi har hængt op over hans seng.

Alle de nye indtryk gør også at vores lille pus har været ekstra pylret og meget gerne vil være hos mor og far. Men udviklingen har også gjort, at han er endnu mere aktiv, når han er vågen og gerne vil ligge og pludre, bevæge sig og vender vi ham om på maven, så er han super dygtig til at holde hovedet selv og vil rigtig gerne begynde at kravle (med lidt hjælp selvfølgelig)...


Sundhedsplejersken ser vi først igen midt i april, for hun synes simpelthen, at det går så godt, at hun ikke behøver at komme rendende i tide og utide. Den 4. april, skal Elias og jeg til et foredrag nede hos sundhedsplejersken, for at høre noget mere om pladsanvisning og hvordan vi får skrevet Elias op til en plads i vuggestue eller hos dagplejer. Vi hælder på nuværende tidspunkt egentlig mest til dagpleje, men vi må se, hvad foredragsholderen har at fortælle.

Lige et sidste billede af guldklumpen her:

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...