Gå videre til hovedindholdet

En tur i svømmeren og mavebillede...

Ihh så fik jeg endelig tid til at komme af sted i svømmeren igen! Det er altså bare den bedste form for motion for mig på nuværende tidspunkt, kan jeg godt mærke. Men da jeg heller ikke i dag på magisk vis var blevet et klippekort rigere, besluttede jeg mig for at gå ud til svømmehallen, for så langt er der jo alligevel heller ikke! Der er 2,4 kilometer siger GoogleMaps, så det stoler vi på og er mega stolt af, at jeg stadig kan bevæge mig så langt, på relativt kort tid, med den kæmpe mave, jeg render rundt med...

I dag var der desværre ret mange mennesker i bassinerne, da jeg kom derud. Jeg fik kun taget 10 baner (hvor jeg fik taget 20 sidste gang) og 20 små baner i varmtvandsbassinet. Men så skulle der være undervisning i det dybe varmtvandsbassin og jeg var forvist (ligesom talrige andre) til børnebassinet. Det satte lidt en dæmper på det hele, så jeg smuttede igen efter 40 minutter.

På vejen hjem var jeg et smut forbi apoteket. Jeg er begyndt at døje meget mere med halsbrand, specielt om natten. Så for at jeg ikke skal rende oppe og drikke danskvand og mælk hele tiden (og deraf have talrige natlige toiletbesøg) så måtte jeg prøve at få noget, som kunne tage det i stedet. Jeg fik nogle nye tyggetabletter (for Galieve hjalp ikke synderligt meget) og de kostede kun en brøkdel af dem, jeg fik tidligere og så virker de! Har allerede taget én i dag og den virkede bare med det samme! Det eneste der bare er lidt surt ved dem er, at de ikke smager specielt godt... Men pyt med det, så længe de virker, så er jeg mere end glad...

Jeg fik mig også endelig snøvlet sammen til at tage et nyt billede af maven i dag - jeg synes selv den er vokset enormt, men det kan godt være, at det bare er mig, der bilder mig selv det ind... Her er den i hvert fald klædt i rødt, stor og rund og i dag er jeg i 33. uge + 3:

Kommentarer

  1. Det kan være, det bare er en dårlig dag at tage i svømmehallen, det kan være der er andre dage, hvor der ikke er så mange mennesker :)

    Det lyder ikke rart med halsbrand :( Det er da træls, at du skal døje med det :(

    SvarSlet
  2. Det var en max dårlig dag til at tage derud, men tror nu også det er tidspunktet jeg kommer derud på... Der er SÅ mange gamle nisser, som bare står i vandet og snakker - det er noget underligt noget...

    Slet ikke rart med halsbranden, men jeg har heldigvis fået styr på det nu med de nye tabletter, så det er dejligt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...