Gå videre til hovedindholdet

Opslag

En sommer går på hæld...

Lige om lidt skriver vi 1. september og dermed begynder efteråret officielt, selvom vi nok er nogle, der kan blive enige om, at det har været efterårsvejr længe... Vi havde en skøn sommerferie og vi nåede omkring næsten alle de planlagte ting, spiste uendeligt mange pandekager, var super kreative og mest af alt, fik vi brugt tid med hinanden som familie og trukket stikket. Vi var nogle dage på bondegårdsferie hos bedstemor og bedstefar, hvor mit ude-barn (Theresa) rigtig hyggede sig med åbne vidder, regn og cykel - min lille pige kan cykle!!! og de dage hvor det regnede for meget til udeleg, satte begge børn stor pris på at bedstemor ligger inde med et lager af tegnegrej og at bedstefar har den store tv-pakke med Disney Junior... Hjemme igen havde vi nogle skønne dage med nyt modellervoks, vores første tur til Blokhus, besøg på Nordsø Oceanarium i Hirtshals og en tur forbi Vesterfjordpark, som har fået en virkelig stor ansigtsløftning. Det var en vellykket sommerferie og næste ...

Sommerferie - vi trænger...

Ferieskema fundet på Sunwings hjemmeside Danmark er i sommerferie tilstand... Det er rart at kunne mærke, at alt lige pludselig foregår i et lidt andet tempo, når sommerferien nærmer sig og vi tæller ned... Fredag kl. 15 går vi på sommerferie og kan se frem til et par uger sammen, som skal planlægges i tilstrækkelig detalje til, at vi alle kan følge med. Selvom alle eksperter siger, at man skal huske ikke at planlægge og fylde hele sommerferien med for mange aktiviteter, så er planlægning bare en altafgørende nødvendighed, når man har et barn med autisme. Så i morgen skal vores sommerferieplan laves - 14 dage - hver dag skal indeholde en vis form for struktur og 3 af dagene er allerede optaget. Helt fra bunden bliver det ikke... Budgettet er stramt, så det vildeste, vi kommer til at foretage os, er bondegårdsferie hos bedsteforældre, ture til stranden, tur i svømmehallen/til legepladser/på biblioteket og én eller to større ture til attraktioner. Det er også fint nok - vi ...

Påske for døren...

...og hvordan går det så? Tiden går så stærkt, at jeg knapt nok kan følge med! Vi glæder os til Påskeferien - begge børn skal på ferie hos deres bedsteforældre og de glæder sig rigtig meget. Vi voksne skal have lidt tiltrængt alenetid og lade op så vi er klar til alt det der venter efter Påske... Theresa fyldte 3 år i august sidste år (fest HER og kage HER ). Hun har en forkærlighed for My Little Pony, Minnie Mouse, Frost, Prinsesse Sofia og ja hvad end 3 årige små piger nu elsker... Hendes yndlingsfarve er stadig lyserød (til moderens store ærgelse) og hun hader at få sat hår! Hun har et temperament uden lige og charmer sig ud af det meste...  Theresa har nu også fået stor interesse for at tegne og spille spil – når nu storbror gør det, så vil hun også og så ELSKER hun at synge og danse – hun er slet ikke til at få til at sidde stille eller at være stille, for sådan er hun ikke. Hun er kun stille hvis hun skal koncentrere sig rigtig meget! Hun er rigtig god til at le...

En julefortælling

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig, der læser med derude og tak fordi du slog vejen forbi her hos os... Vi har haft en ret hektisk december måned, som kulminerede i, hvad vi havde håbet på blev en nogenlunde forudsigelig juleaften og hyggelige juledage... Men i vores familie er næsten intet forudsigeligt, selvom vi forsøger på bedste vis at skabe vante rammer og rutiner. Det ender ofte med en følelse af nederlag og så går der desværre lang tid inden vi prøver at tage teten op igen... En lille julefortælling bliver det hermed - der er brug for luft... Den 24. December Theresa vågnede allerede klokken 7, fuld af energi og forventning. Mon julemanden kunne finde ud af, at vi skulle fejre jul hjemme hos bedstefar og bedstemor? Sokkerne var i hvert fald blevet hængt op den 23. december inden sengetid i håb om, at der ville være en lille overraskelse deri juleaftens morgen. Da Elias og mor stod op til far og Theresa var sokkerne fuldt med gaver fra julemanden. Der blev pakket...

Når den ene dag tager den anden...

Lige for tiden er det som om dagene flyder sammen - den ene dag ligner den anden og uge på uge er en gentagelse af den forrige der er gået... Kender i det? Selvom dagene forsvinder, så sker der også fremskridt og der er mange ting, der har fyldt i vores familie på det seneste. Siden børnene er startet i den nye børnehave efter sommerferien, har der været en del justeringer vi har skulle igennem. For Theresas vedkommende er det jo en hel ny verden, at starte i børnehave, men hun er faldet så godt til og det har virkelig hjulpet, at hun har haft sin storebror at støtte sig til. Hendes sprog og måde at lære og lege på har virkelig udviklet sig og hun får brændt en masse krudt af, når hun er i børnehaven. Hun har indimellem nogle dage, hvor hun lige kommer til at savne sin Carina (dagplejemor) og børnene deromme, men så finder vi bogen frem og kigger på de dejlige billeder vi har fået fra hendes dagplejetid. Den er guld værd! I børnehaven har hun kastet sin kærlighed på pædagogs...

Stilletid, ferietid og en ny start

Vi gik på ferie i fredags og nyder nu nogle dage hjemme hos Bedstemor og Bedstefar i Vestjylland. Som den lange stille periode her på bloggen indikere, så er der sket rigtig meget de sidste mange måneder... Elias er blevet sansemotorisk udredt, vi har fået pinpointet hans sanseudfordringer og han har fået bevilliget et træningsforløb, så vi kan arbejde intenst med hans sanseforstyrrelser. Forløbet starter efter sommerferien og vi er super spændt. Theresa havde sin sidste dag i dagpleje før sommerferien - det er helt vildt underligt og stort at vi lige om lidt ikke kun har ét men TO børnehavebørn og de skal endda starte i den samme børnehave her 1. august. Theresa bliver 3 år den 16. august og er blevet indkaldt til sit første tandlægebesøg den samme dag... Det hele går alt for hurtigt lige nu! Vi sagde farvel til Elias' gamle børnehave i fredags - det var ret tomt og trist. Den lukker ned og specialgruppen flytter til nabobørnehaven. Elias heldigvis vant til at komme i den b...

Må Marts bringe...

Flere forårsfornemmelser, et nyt job til manden og meget mindre sygdom! Vi har ligesom mange andre børnefamilier været ekstremt ramt af sygdom de sidste par måneder og nu hvor vi skriver 1. marts kunne det være skønt, om vi også kunne begynde at mærke det på energien, overskuddet og helbreddet at vi bevæger os mod lyse og varmere tider. Der sker mange ting omkring os hele tiden. Theresa styrter derud af i sin udvikling. Hun taler så fint, hun er altid i gang og vil være med over alt... Hun bliver nemt frustreret, når tingene ikke går hendes vej og jeg kan mærke, at jeg stadig skal minde mig selv om, hvor lille hun stadig er og hvor mange ting, hun egentlig ikke kan endnu, selvom hun er så dygtig på mange andre punkter. Jeg må blive bedre til at møde hende, der hvor hun er og skabe de bedste vilkår for hendes udvikling. Theresa er kærlig, nysgerrig og ligefrem. Hun har sine egne meninger og er slet ikke bange for at give dem til kende. Hun udfordre os, prøver grænser og er i de...