Gå videre til hovedindholdet

Lørdag og IKEA


Så er endnu en uge næsten gået med hastige skridt... Vi når ikke så meget i hverdagene, når Thomas nu har de arbejdstider, han har, men så må vi tage revanche om lørdagen. Det betød så, at dagen i dag gik med en tur i IKEA efter de ting, som vi ikke kunne have i lillebrors bil (hylder, spisebord, skoreol m.v.) ja og så smuttede vi da også lige i Bilka, nu hvor vi var i den del af byen. Kakao på tilbud og ovnkartofler og så vi fik købt en smuk spisebordslampe. Nu skal vi bare have det hele op at stå, så vi kan få alle de dumme flyttekasser af vejen!

Nu er tiden også kommet, hvor maven er blevet så stor, at den ikke rigtig kan være i så meget af det almindelige tøj, jeg har i skabet. Derfor investerede jeg i en ordentlig bunke ventetøj forleden og har fået små portioner dumpende ind ad døren hele ugen. Det har været fantastisk endelig at få noget tøj, som faktisk passer og som man ikke ser helt dum ud i... Nu skal jeg faktisk bare have et par sorte lange støvler, nogle uldne strømpebukser og så tror jeg nok, at jeg og maven klarer os igennem vinteren. 

På mandag skal vi ud og scannes for anden gang... Vi er ovenud spændte på om det er en lille dreng eller pige, der gemmer sig derinde og om den lille overhovedet vil samarbejde nok til, at vi også kan få det at se... Jeg har mærket liv for første gang i denne uge... den lille er ret aktiv og det føles meget spøjst, men jeg har efterhånden vænnet mig til, at der er lidt ekstra gang i den derinde... Maven ser sådan ud i uge 19+6 og med passende ventetøj på:


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...