Gå videre til hovedindholdet

En dejlig onsdag...

I dag stod programmet på en tur til jordemoderen og lidt over middag var der en rundvisning på fødegangen på Aalborg sygehus. Vi havde en stille og rolig morgen, Thomas har haft dagen fri, så vi sov lidt længere. Efter bad og morgenmad hankede vi op i rygsækkene og satte kursen over til jordemodercentret, hvor vi blev fulgt på vej af naboens kat, som lige så fint satte sig udenfor og lignede en, der ville vente på os til vi kom ud igen... Det er nu en dejlig kat, men jeg er godt nok noget nervøs for hans liv og lemmer i den skrappe bytrafik.

Da vi meldte vores ankomst og kom ind, gik der ikke længe inden vi blev kaldt ind til konsultation. I dag var der en ny "jordemoder i træning" med. Vi fik snakket nogle rigtig gode ting igennem, om hvordan det er gået siden sidste konsultation, hvordan jeg har det, vores bekymringer om lejligheden og ikke mindst mine bekymringer angående mit blodtryk og deraf min tendens til at trøstespise. Det var rigtig godt at få tingene vendt og få nogle flere informationer ang. mit blodtryk og hun forsikrede os om, at hvis det var alarmerende, så havde både lægen og jordemoderen reageret ved at sende mig til endnu flere tests og få taget blodprøver. Det kunne de skisme godt have fortalt mig til at starte med...

Denne gang var der ingen spor af æggehvidestof, protein og glukoseniveauet var normalt. Den første måling af mit blodtryk var ret høj, men der havde vi også lige snakket om alle de bekymrende ting. Vægten var ikke gået op, men jeg har alligevel taget 12 kg på fra før-graviditetsvægten, så det må også være nok! Så var det tid til at komme på briksen.

Jordemoderen følte sig frem på maven omkring den lille og hun sagde, at baby lå med hovedet nede i bækkenet og numsen op mod ribbenene og der kunne han ellers stadig ligge og rulle rundt fra side til side. Han blev skudt til 2800g og hun tog det sidste symfysemål (33 cm), for nu er han ved at blive så stor, at det er svært at vurdere nøjagtigt fremover. Derudover fik vi lov at høre hjertelyd, som var første gang for Thomas og det lille hjerte bankede sundt og stærkt! Man bliver jo helt blød om hjertet selv, når man høre det...

Inden jeg fik lov til at hoppe ned igen skulle jeg lige have målt blodtrykket og det var kommet ned på et normalt niveau igen, så snakken må have hjulpet en hel del. Det var alt i alt et rigtig dejligt besøg.

Vi travede herefter på biblioteket først, for at aflevere en del af alle de kogebøger jeg havde lånt og så en tur i H&M i Friis Centret... Vi mangler jo stadig nogle småting til den lille, hvad tøj angår, så vi var på jagt efter bukser, natdragter, body'er med lange ærmer og sokker. Her fik vi også fat i en lille smule - små futter og sokker. Vi fortsatte vores tur rundt i byens babytøjsbutikker, men endte alligevel igen i H&M i den anden ende af byen, som har et større udvalg end Friis afdelingen, så her kom vi af sted med 3 body'er, 2 par bukser og en vamset dragt - alt sammen i lidt større størrelser, så vi også har lidt til når baby er lidt større. Vi aner jo ikke hvor stor han er, men fordi vi har fået en del i størrelse 50, så er det ikke lige der vi behøver at købe mest. Vi mangler dog stadig natdragter. Her er vores rov:


Da vi kom hjem, havde vi lige tid til at få lidt frokost indenbords, inden vi skulle videre op på sygehuset. Da vi kom derud, skulle vi lige vente lidt i forhallen, hvor vi så blev hentet af 1 jordemoder, der har været på sygehuset længe, 2 nyansatte jordemødre og 1 jordemoderstuderende, som skulle vise os rundt på fødegangen. Vi kom op til en fødestue, de havde på 2. etage, som var relativ stor og havde et stort fødekar og så begyndte informationerne ellers bare at rulle ud af den meget søde og tiltalende jordemoder. Hun var simpelthen bare så dejlig at høre på og beroligende, så hvis jeg ikke kan få min egen jordemoder til fødslen, så håber jeg, at jeg kan få hende. Hun havde evnen til at tage det hele ned på et niveau, hvor det var til at forholde sig til og som det ser ud nu, så er jeg faktisk ret tryg ved at skulle føde ude på sygehuset. Endnu en dejlig oplevelse i dag...

Synes lige jeg ville have kameraet frem da vi kom hjem, for skulle jo lige knipse billeder af de fine indkøb vi fik gjort og så tænkte jeg, at der skulle knipses lidt af maven også, for det var lidt sjovt at stå på sygehuset og se de andre gravide med deres maver og hvor forskellige vi egentlig bære vores graviditet allesammen. Her er så min mave i uge 35+3:

Kommentarer

  1. Det er altså bare nuttet det der peter plys/tigerdyr babytøj :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...