Vågentid og slyngetid

Det har virkelig været mandag med stort M herhjemme i dag!

Elias var slet ikke med på, at man sover om natten, så han holdt lige sin mor vågen fra kl. 3 til kl. 5 i morges og havde bestemt ingen kvaler ved det. Den lille gut var såmænd bare ekstra sulten og mor her var en dør til at forstå det, så der skulle lidt ekstra skrigeri til for at den fes ind...

Det var ellers meningen, at vi skulle have været ned til sundhedsplejerskernes åben hus arrangement i dag og høre om pladsanvisning, men jeg var simpelthen SÅ træt og orkede ikke lige, at skulle pakke Elias sammen til det, så jeg tog mig en time mere på øjet og så trillede vi en tur op i byen omkring middagstid og osede lidt i det gode vejr.

Til aften skulle der forberedes aftensmad og Elias var noget urolig i liften, så det var en perfekt mulighed, for rigtig at prøve den slynge af, som Thomas forærede mig i weekenden til vores lille pus. Det er lidt af en udfordring at få ham proppet i den, da han jo begynder at veje godt til, men han kom da deri og lå og boblede lige så sødt mens jeg fik forberedt aftensmad, ordnet flasker og hentet en omgang vasketøj. Det er ikke sidste gang, den skal bruges!

På onsdag skal vi over og hente Thomas fra arbejde, så har jeg en tid hos lægen og derefter står den på møde med præsten. Så kan vi forhåbentlig endelig få Elias' barnedåb på plads.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse. I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Læs mere

FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Søg i denne blog