Gå videre til hovedindholdet

Besøg, en start og på standby

Første weekend i november fik vi besøg af farmor og farfar. De havde lige lyst til at komme op og sige hej og vi hyggede os rigtig meget, da de lige kiggede forbi på kort visit... Her sidder Elias lige lidt hos farfar og fortæller en vældig historie mens klør fem er godt plantet i munden også...
Elias startede i dagplejen d. 1. november og faktisk gik det rigtig godt med indkøringen de første 4 dage og om fredagen var han der alene helt til efter frokost! Han kunne lide det og vi fik en dejlig træt dreng hjem... Desværre fik vi så en opringning mandagen efter, at vores dagplejemor var blevet syg og om vi ville have en gæsteplads til Elias. Det valgte jeg at afslå, for eftersom jeg ikke er startet i noget job endnu og Elias var i gang med indkøringsfasen, synes jeg ikke, det var så fedt at skulle sende ham et fremmed sted hen til en ny dagplejer og nye børn..

Nu har dagplejemor så været syg i over en uge og der er ikke udsigt til at hun bliver frisk i denne uge. Hun har fået sig en lungebetændelse desværre... Men pyt, så hygger vi bare herhjemme i stedet, selvom det er blevet meget svært at aktivere Elias tilstrækkeligt. Han kravler rundt over alt og elsker at gå på opdagelse - det er fantastisk, men også udmattende, for man skal hele tiden være over ham og holde øje med at han nu ikke lige får fat i noget, som måske ikke var så smart for en baby (jaa den manglende baby-sikring af lejligheden skinner tydeligt igennem her!) Faktisk er jeg begyndt at se lidt frem til at han skal af sted igen, for han får en helt anderledes oplevelse af dagen også selvom det er dejligt at have ham herhjemme... 


Hvis dagplejemor er rask på tirsdag, skal vi til kontaktmøde i dagplejen med dagplejepædagogen og før det skal vi på et lille besøg hos en veninde og hendes lille gut. Der kommer endnu en veninde og hendes lille datter, som er lidt over en måned ældre end Elias, så de kan helt sikkert lege godt sammen... Det glæder jeg mig meget til...

Ellers nærmer tiden sig jo for at vi skal til bryllup og til at vi for første gang skal sove ude og væk fra Elias.... Jeg ved ikke hvor meget far går og tænker på det, men jeg må nok indrømme at det stikker lidt i hjertet, selvom jeg VED at mine svigerforældre nok skal passe rigtig godt på vores lille guldklump... jeg er spændt på om jeg overhovedet kan sove, når det så endelig kommer til stykket... Jeg tror nu nok det skal gå rigtig godt alt sammen... Er bare spændt på om Elias holder sin farmor og farfar vågen den halve nat, nu hvor tænderne pibler frem, for det gør de! Som paddehatte!!! Snart har han 5 tænder, der er brudt igennem, for der er nemlig 2 fortænder på vej i overmunden... Så kan jeg nu godt forstå, at vi har haft nogle nætter med natteroderi og lur mig om det ikke også er ramlet sammen med et tigerspring... Det er SÅ hyggeligt... Men han er jo ikke til at stå for den lille charmør!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...