Gå videre til hovedindholdet

Alt for længe siden...

Nu er vi endelig kommet ovenpå igen efter en lettere hektisk periode med en del sygdom og så er det blevet tid til at opdatere vores kære blog igen...

Der er jo sket en hel masse siden sidst! Elias har haft sin første fødselsdag, han har lært at gå, været i sin første gæstepleje, ja og så har det jo også været fastelavn...

Tænderne pibler også frem i munden på ham, hvilket har gjort det til lidt af en udfordring at finde ud af, hvad gutten vil spise især til aftensmad! Vi har prøvet os lidt frem med forskellige ting og indtil videre er favoritterne: ærter, rødbeder, majs, boller i karry med løse ris og ananas og næsten alt slags sauce. Han gider bestemt ikke spise pasta, hverken almindelig eller fuldkorns-slagsen, kun hvis det er spaghetti eller makaroni og det er søbet ind i ost eller sovs! Kød er han også blevet lidt mere tilbageholden med - eller han tager det i hvert fald lige ud af munden igen for at undersøge hvad det er og hvis det så er ok, propper han det tilbage igen...

og sådan ser man ud når man spiser noget man godt kan lide:


meget koncentreret for det er jo svært at få fat i de små majs!...

Vi havde jo også inviteret til stor 1 års fødselsdag for vores lille gut, men det gik hverken værre eller bedre, at vi måtte aflyse fordi han om tirsdagen selv blev syg med virusinfektion og lidt vand i mellemørerne og om torsdagen bukkede både Thomas og jeg også under for sygdom... Snot snot og atter snot! Det er virkelig som om at mit immunforsvar forsvandt da Elias kom til verden! Dog havde både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar besluttet sig for at kigge forbi os alligevel, så Elias lige kunne få sine gaver og lidt hygge, for han var frisk og futtede rundt allerede fredag eftermiddag igen... Der var det kun mor og far som var sløve stadigvæk...

Sådan her ser man forresten ud, når man fylder 1 år:


og sikke en overraskelse der ventede både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar - Elias havde lært at gå til sin fødselsdag! Allerede før jul var han begyndt at gå rundt selv med støtte og i januar tog sine første støtteskridt mens onkel Kenneth var her og holdt ved hans finger... Det har bare været SÅ svært at holde tæt med det, for det er jo bare så stort, men det lykkedes og bedsteforældrene blev rigtig glædeligt overraskede...

Elias havde en rigtig hyggelig fødselsdag herhjemme sammen med mor på dagen. Lørdag kom først bedstemor, bedstefar og onkel Kenneth til frokost med pølser og rød sodavand (ja Elias fik så kyllingepølser og mælk) og om eftermiddagen kom farmor og farfar til boller og varm kakao. De havde selvfølgelig Tilde med og da der var pakket lækre gaver ud, skulle der leges:


Alt i alt en dejlig dag på trods af sygdom og tak for alle de dejlige gaver! Vi har allerede haft god brug af mange af dem...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...