Gå videre til hovedindholdet

Alt for længe siden...

Billede
Af
Nu er vi endelig kommet ovenpå igen efter en lettere hektisk periode med en del sygdom og så er det blevet tid til at opdatere vores kære blog igen...

Der er jo sket en hel masse siden sidst! Elias har haft sin første fødselsdag, han har lært at gå, været i sin første gæstepleje, ja og så har det jo også været fastelavn...

Tænderne pibler også frem i munden på ham, hvilket har gjort det til lidt af en udfordring at finde ud af, hvad gutten vil spise især til aftensmad! Vi har prøvet os lidt frem med forskellige ting og indtil videre er favoritterne: ærter, rødbeder, majs, boller i karry med løse ris og ananas og næsten alt slags sauce. Han gider bestemt ikke spise pasta, hverken almindelig eller fuldkorns-slagsen, kun hvis det er spaghetti eller makaroni og det er søbet ind i ost eller sovs! Kød er han også blevet lidt mere tilbageholden med - eller han tager det i hvert fald lige ud af munden igen for at undersøge hvad det er og hvis det så er ok, propper han det tilbage igen...

og sådan ser man ud når man spiser noget man godt kan lide:


meget koncentreret for det er jo svært at få fat i de små majs!...

Vi havde jo også inviteret til stor 1 års fødselsdag for vores lille gut, men det gik hverken værre eller bedre, at vi måtte aflyse fordi han om tirsdagen selv blev syg med virusinfektion og lidt vand i mellemørerne og om torsdagen bukkede både Thomas og jeg også under for sygdom... Snot snot og atter snot! Det er virkelig som om at mit immunforsvar forsvandt da Elias kom til verden! Dog havde både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar besluttet sig for at kigge forbi os alligevel, så Elias lige kunne få sine gaver og lidt hygge, for han var frisk og futtede rundt allerede fredag eftermiddag igen... Der var det kun mor og far som var sløve stadigvæk...

Sådan her ser man forresten ud, når man fylder 1 år:


og sikke en overraskelse der ventede både farmor og farfar og bedstemor og bedstefar - Elias havde lært at gå til sin fødselsdag! Allerede før jul var han begyndt at gå rundt selv med støtte og i januar tog sine første støtteskridt mens onkel Kenneth var her og holdt ved hans finger... Det har bare været SÅ svært at holde tæt med det, for det er jo bare så stort, men det lykkedes og bedsteforældrene blev rigtig glædeligt overraskede...

Elias havde en rigtig hyggelig fødselsdag herhjemme sammen med mor på dagen. Lørdag kom først bedstemor, bedstefar og onkel Kenneth til frokost med pølser og rød sodavand (ja Elias fik så kyllingepølser og mælk) og om eftermiddagen kom farmor og farfar til boller og varm kakao. De havde selvfølgelig Tilde med og da der var pakket lækre gaver ud, skulle der leges:


Alt i alt en dejlig dag på trods af sygdom og tak for alle de dejlige gaver! Vi har allerede haft god brug af mange af dem...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere