Gå videre til hovedindholdet

Overraskelsesbesøg i Skjern - fredag

Billede
Af
Vi havde pønset på det et stykke tid, at vi godt kunne tænke os snart at komme hjemad til Skjern igen, da vi ikke havde været på besøg siden Maj sidste år, hvor vi skulle til bryllup hos vores kære venner i Sønderjylland. 

Først nu havde vi mod på, at skulle tage busturen fra Aalborg til Herning og derefter videre med tog til Skjern, dog var vi så heldige, at vi kunne følges med Kenneth og han skulle jo hentes af Mor i Herning, så mon ikke også vi lige kunne klemme os ind på bagsædet der... Vi havde fået hjælp fra Bedstefar til at få smuglet autostolen over i Bedstemors bil, så vi helt sikkert kunne køre med hjem og han var den eneste, der vidste, at vi kom med hjem den dag.

Turen gik fra Aalborg fredag d. 16. marts kl. 10.30 og det startede stille og roligt ud. Elias havde ikke taget sin formiddagslur, så han kørte bare derud af - det eneste sted han lige kunne sidde stille en stund var hos onkel Kenneth...


Allerede her var han godt mørbanket, men der gik alligevel godt en time før den lille gut overgav sig til søvnen og døsede hele vejen til Herning på bagsædet af bussen...


Da vi nåede Herning, var der lidt ventetid inden Bedstemor rullede ind på parkeringspladsen, så vi kunne lige nå et toiletbesøg og da vi så kom tilbage på parkeringspladsen gemte Elias, Thomas og jeg os i cykelskuret indtil Kenneth havde sagt, at han havde en overraskelse med hjem. Bedstemor havde dog opdaget autostolen og lugtet lidt af lunten, men blev glædeligt overrasket alligevel.

Vi satte kursen mod Skjern efter et kort ærinde i Bilka og da vi kom hjem ventede Bedstefar og Bianca spændt på os alle. Sikke en dejlig modtagelse og så var det ellers tid til lidt middagsmad. Vi slappede en smule af, Elias og Bianca fik hilst rigtig godt på hinanden og senere på eftermiddagen slog vi et smut ind forbi Oldefar i Skjern. Det var rigtig dejligt lige at hilse på ham igen og Elias synes det var vældig spændende med de nye omgivelser og en rollator, der kunne køres rundt med. Han ville helt selv op til Oldefar og sidde et par gange for lige at få pusten inden han igen gik på opdagelse. 

Efter det hyggelige besøg satte vi os i bilen og vendte snuden mod Albæk - Farmor og Farfar skulle jo også have besøg. Det var dog kun Farmor og Tilde der var hjemme, men de blev til gengæld også rigtig dejligt overraskede. Farmor blev bare rigtig glad! Vi var der lige på et kort visit for at fortælle, at vi ville komme ud lørdag og tilbringe dagen sammen med dem og blive til aftensmad.

Vi kørte tilbage til Bedstemor og Bedstefar sent på eftermiddagen, hvor aftensmaden stod på en omgang Weberstegt flæskesteg med hele molevitten og guf hvor var det godt! Det havde jeg glædet mig meget til! Jeg havde egentlig fået at vide, at det var hvad der ville stå på menuen, nu hvor Kenneth skulle hjem og hvor var det bare svært for mig ikke at sige "jamen det glæder vi os til at få"...

Elias blev lagt til ro og vi andre hyggede os lidt med maden og snakkede vældigt. Thomas og jeg gik tidligt til køjs, vi var godt brændt ud efter en hektisk dag og Elias ville jo uden tvivl være lysvågen mellem 6.30 og 7.00 morgenen efter, så der skulle bare så meget søvn indenbords som overhovedet muligt...

Fortsættelse følger...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere