Gå videre til hovedindholdet

Overraskelsesbesøg i Skjern - lørdag

Lørdag vågnede Elias som altid tidligt og ville gerne op og have lækker morgenmad - øllebrød var på menuen og det er jo noget den lille mand kan lide.

Bedstefar og Bedstemor stod op ikke længe efter os. Bedstemor skulle på arbejde, så det var skam lidt hyggeligt, at vi kunne sidde der og spise morgenmad sammen med dem. Da Far stod op og havde fået noget mad og Elias var vågnet fra sin morgenlur gik turen ned til Farmor og Farfar.

Vi tog alle en tur ind til Skjern for at kigge og handle lidt ind. Farmor og Mor kom til at vove sig ind i Jane & Ko. og det kom der disse herligheder ud af:




Da vi kom hjem på Ånumvej igen var det tid til frokost, vi fik Elias givet en omgang rugbrød, han blev lagt i vognen og Farmor traskede en tur med ham til han faldt i søvn. Han sov hele vejen gennem vores frokost og til et stykke ud på eftermiddagen. Farmor og Farfar nåede endda at gå endnu en tur med ham, dog skete der et lille uheld på vejen tilbage, så Elias måtte en tur under bruseren og drømmepose + sele måtte vaskes en gang...


Sådan ser man ud, når man er i bad hjemme hos Farmor og Farfar og får lov til selv at styre bruseren... Den lille gavtyv fik tøj på og kom op i stuen for at hygge med os andre og Tilde - de to blev vidst lidt bedre venner på dette besøg eller i hvert fald partners in crime, når det kom til at rode og stikke næsen i forskellige ting og sager...


Elias blev installeret i den medbragte campingseng og fik en grydeske og en af Farmors gryder til at lege med og sikke et hit det var!


Resten af dagen gik med hygge og lækker mad. Vi kørte tilbage til Bedstemor og Bedstefar om aftenen - Elias kunne ikke rigtig falde i søvn i campingsengen og var meget overtræt, så det blev lidt tidligere end planlagt, men pyt. Vi havde jo haft en god dag og aftalte, at Farmor og Farfar skulle komme til morgenkaffe ude hos Bedstemor og Bedstefar dagen efter, så de også lige kunne sige farvel til os inden kursen igen gik mor Aalborg.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...