Gå videre til hovedindholdet

Mine kreative små...

Når jeg selv besidder en ret stor mængde af kreativitet, kan jeg ikke sige mig fri for, at det også smitter af på mine børn. Jeg elsker, at de har lyst til at følge mors skøre idéer og de kommer ofte, når jeg er alene med dem begge på én gang og vejret ikke fordre til at komme uden for eller hvis de bliver trætte af at se den samme film for 117. gang.

Denne idé opstod, da vi i flere uger havde set Vaiana på repeat og jeg var i gang med at lave forberedelser til Theresas fødselsdag og egentlig er det noget jeg har med helt tilbage fra min egen barndom, hvor vi lavede "fiskekasser", huse og lignende i gamle papkasser, som min mor havde til overs...

Jeg udstyrede begge børn med maling og pensler og fortalte at temaet var "under havet". Derudfra måtte de selv vælge, hvad de gerne ville lave i kassen... Elias gik med Svampebob firkant og Theresa valgte meget klassisk at det skulle være Ariel i hendes kasse...

Først malede de kasserne indvendigt. Så skulle de tørre og altimens kunne vi så lave udsmykningen.




Elias gik stærkt til opgaven med god fantasi og fantastiske evner til at få det hele til at komme til live med sine tegninger. Theresa fik sin bror til at tegne en krabbe og valgte så et klistermærke fra skabet, som hun satte i sammen med en smule anden udsmykning...



Jeg er selv ret overrasket over hvor godt det blev. Det er ikke sidste gang, vi laver kasser sammen. Det kan være, at de kan overtales til at lave julekasser, når den tid kommer om ikke så længe...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...