Gå videre til hovedindholdet

4 år - jeg kan selv!

Theresa fyldte 4 år tilbage i august (hvis du har lyst, kan du læse mere om fejringen her) og med 4 år, følger åbenbart også selvstændighedsfasen - og meget mere!


Theresa tager nogle store ryk for tiden. Hun ytre ofte "jeg kan selv", når man tilbyder hende en hjælpende hånd, og når det så ikke går helt så let, så brøler hun af afmagt. Vi forsøger at støtte godt op om hende, hjælper hende til at prøve igen og så går det som regel fint og uden alt for store frustrationer som resultat.

Hun har altid været en pige med krudt i måsen, elsker at være ude og har virkelig svært ved at sidde stille og bevare koncentrationen om noget i længere tid ad gangen. Det kan vi også mærke ændre sig nu. I børnehaven kan hun nu sidde og producere store perleplader en hel eftermiddag og derhjemme har hun fået interesse for at lave armbånd og halskæder med fine perler. Alt sammen til stor glæde for den kreative mor her...



Heldigvis vil hun også stadig gerne hjælpe til og være med i køkkenet og det nyder vi begge godt af. Vi fejre ikke Halloween hjemme hos os, men vi måtte alligevel lige producerer nogle spøgelseskys. Theresa og jeg var på tur i Aalborg sidste år omkring Halloween, hvor Salling havde lavet spøgelses kyskager og hun elskede dem! Det havde de så ikke i år og hun ville bare SÅ gerne have spøgelseskys. Og hvad gør man ikke for sit barn... Hun hjalp selv til og resultatet blev accepteret.


Noget nyt er også, at den lille frøken er begyndt at bede om at få legekammerater med hjem. Det har vi ikke været vant til i forhold til Elias, men Theresa vil virkelig gerne, så vi børn nok tage os sammen og få sat nogle legeaftaler i stand for pigerne, når de nu så gerne vil. Det må blive en blid start, da jeg ikke er helt klar til de der legeaftaler...


Jeg ved at det er en kliché, men tiden går alt for stærkt! Jeg kan ikke følge med og jeg er lidt bange for, at før jeg får set mig om, så er hun klar til skole, på vej til at blive teenager og lige pludselig flytter hun også hjemmefra... Det er alt sammen lettere frygtindgydende for mig!


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...