Så er vi kommet godt ind i det nye år, startet op på arbejde, i skole og i børnehave igen og har endda haft ikke én men hele tre perioder med omgangssyge... Så kan det virkelig mærkes, at vi er i gang igen...
Jeg ville gerne lige følge op på julen og fortælle hvordan vores lidt anderledes jul forløb.
For ikke at blive bagud allerede fra morgenstunden, havde jeg dagen i forvejen forberedt noget af maden. Anden var blevet stegt, waldorfsalaten lavet og jeg havde valgt den nemme løsning med glaskartofler til de brunede kartofler og skrællet de almindelige hvide kartofler, så det var klar til at blive tilberedt først på eftermiddagen.
Vi havde lavet et skema for juleaften til Elias og forklarede ham, at der var indlagt pauser til ham, så han kunne få ro, når han havde brug for det.
Bordet blev dækket. Vi fik gjort os julefine. Julesnold blev fundet frem og der blev set juleafsnit af Frozen og af Trolls og alt muligt andet dejlig jule-tv mens vi ventede på Bedstemor og Bedstefar.
Så da bedsteforældrene endelig kom, var børnene mere end klar til, at der skulle fræses om juletræ og synges og åbnes gaver. Mine forældre kom lidt sent, så vi blev forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, men det passede nu meget godt alligevel i sidste ende og i år fik vi voksne ikke kold julemad...
Sanghæfterne kom frem, gaverne blev lagt under træet og så sang og dansede vi ellers i en lille halv time, før gaverne blev pakket ud. Ungerne fandt gaver på skift, gav dem til bedstefar, der læste op og fandt så den rette ejermand. De hyggede sig med det.
Elias havde svært ved, at der ikke kun var den ene gave fra os, som han selv havde været med ude at finde. Han blev lidt frustreret, fordi han bare havde tænkt på den ene gave og fordi han jo ikke vidste, hvad der så var i de andre gaver. Det gik dog over, da han pakkede den ene Pokemon-samleæske ud efter den anden og han kunne sidde og kigge på sine fine kort.
Jeg måtte i køkkenet for at gøre maden færdig og vi satte os til bordet kl. 16. Børnene spiste en smule af julemaden (Elias spiste kun de franske kartofler og ellers sit rugbrød) og da de var færdige gav de sig til at lege med deres gaver. Vi hyggede os med maden og nød at det hele ikke var så stresset for at nå det hele inden børnene skulle i seng.
Vi spiste risalamande omkring kl. 17.30, fik ryddet af bordet, snakket en masse og vi var klar til at putte ungerne kl. 19, som sædvanligt og mine forældre også var klar til at vende næsen hjemad og tage den lange tur til Vestjylland, fordi min mor skulle på job dagen efter.
Alt i alt en succes og det bliver helt sikkert sådan, vi kommer til at fejre jul for fremtiden. Der var en helt anden ro hele dagen og når man har et autistisk barn, som har meget svært ved at udholde spænding særligt længe ad gangen, så var det her helt ideelt!
Jeg ville gerne lige følge op på julen og fortælle hvordan vores lidt anderledes jul forløb.
For ikke at blive bagud allerede fra morgenstunden, havde jeg dagen i forvejen forberedt noget af maden. Anden var blevet stegt, waldorfsalaten lavet og jeg havde valgt den nemme løsning med glaskartofler til de brunede kartofler og skrællet de almindelige hvide kartofler, så det var klar til at blive tilberedt først på eftermiddagen.
Vi havde lavet et skema for juleaften til Elias og forklarede ham, at der var indlagt pauser til ham, så han kunne få ro, når han havde brug for det.
Bordet blev dækket. Vi fik gjort os julefine. Julesnold blev fundet frem og der blev set juleafsnit af Frozen og af Trolls og alt muligt andet dejlig jule-tv mens vi ventede på Bedstemor og Bedstefar.
Så da bedsteforældrene endelig kom, var børnene mere end klar til, at der skulle fræses om juletræ og synges og åbnes gaver. Mine forældre kom lidt sent, så vi blev forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, men det passede nu meget godt alligevel i sidste ende og i år fik vi voksne ikke kold julemad...
Sanghæfterne kom frem, gaverne blev lagt under træet og så sang og dansede vi ellers i en lille halv time, før gaverne blev pakket ud. Ungerne fandt gaver på skift, gav dem til bedstefar, der læste op og fandt så den rette ejermand. De hyggede sig med det.
Elias havde svært ved, at der ikke kun var den ene gave fra os, som han selv havde været med ude at finde. Han blev lidt frustreret, fordi han bare havde tænkt på den ene gave og fordi han jo ikke vidste, hvad der så var i de andre gaver. Det gik dog over, da han pakkede den ene Pokemon-samleæske ud efter den anden og han kunne sidde og kigge på sine fine kort.
Jeg måtte i køkkenet for at gøre maden færdig og vi satte os til bordet kl. 16. Børnene spiste en smule af julemaden (Elias spiste kun de franske kartofler og ellers sit rugbrød) og da de var færdige gav de sig til at lege med deres gaver. Vi hyggede os med maden og nød at det hele ikke var så stresset for at nå det hele inden børnene skulle i seng.
Vi spiste risalamande omkring kl. 17.30, fik ryddet af bordet, snakket en masse og vi var klar til at putte ungerne kl. 19, som sædvanligt og mine forældre også var klar til at vende næsen hjemad og tage den lange tur til Vestjylland, fordi min mor skulle på job dagen efter.
Alt i alt en succes og det bliver helt sikkert sådan, vi kommer til at fejre jul for fremtiden. Der var en helt anden ro hele dagen og når man har et autistisk barn, som har meget svært ved at udholde spænding særligt længe ad gangen, så var det her helt ideelt!
Kommentarer
Send en kommentar