Gå videre til hovedindholdet

Elias 7 år

Billede
Af

Denne dejlige dreng fyldte 7 år den 10. februar. Vores skønne Elias, som er varm og kærlig, nysgerrig, skarp på detaljen og helt igennem en glad dreng!

Det er lidt kliche-agtigt at blive ved med at sige, at jeg slet ikke forstår, hvor tiden er blevet af, men ikke destomindre er det sandt! Der er sket så meget både med ham og med os som familie i det seneste år. Skolen har været god for ham og han føre sig frem stolt og rank og 7 år!

Desværre var både Elias og jeg syge på hans fødselsdag og derfor nåede vi heller ikke at fejre med klassen. Vi havde ellers glædet os til at skulle ud på skolen og holde pokémon fest med hyggelige spil, gaver og kage, men det har vi til gode til en anden gang...

Fødselsdagen blev tilbragt under dynerne på sofaen, hvor vi så film, på værelset, hvor de nye pokémons skulle i kamp og vi fik afprøvet pokémon bingo, da vi var lidt friskere ud på eftermiddagen.




En virkelig hyggelig og rolig dag blev det til og Elias og jeg fik ro til at pleje vores sygdom. Heldigvis var der planlagt fødselsdagsfest weekenden efter for farmor og farfar og onkel, så der fik vi rig mulighed for at give den gas...

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere