Gå videre til hovedindholdet

At huske på at huske...

Har du tænkt på, hvor meget af vores hverdag, der er automatiseret? Jeg har selv alle dage været planlæggertypen, der godt kan lide lister, kasser og bokse, og selvom jeg laver en to-do-liste, så ved jeg jo godt, hvor mange processer, der er i fx at smøre en rugbrødsmad til dig selv.

Tænk dig, hvis du, hver gang, du skal på toilettet, skal huske dig selv på, at først skal bukserne ned, så skal du sætte dig på toilettet, gøre det du skal, tørre dig, rejse dig, tage bukserne på, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder og først der er dit toiletbesøg slut og du kan ikke huske processen til næste gang, så der starter du forfra igen...

Sådan er det med Elias. Nogle ting har han efterhånden fået indbygget som rutine, men det er ikke automatiserede handlinger hos ham og sandsynligheden for, at det bliver det er ganske lille. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe ham og vi har bl.a. på badeværelset støttebilleder for at hjælpe ham med at huske alle de skridt, han skal igennem fra start til slut på et toiletbesøg.


Det samme gælder, når han skal pakke sin taske for at komme i skole om morgenen og når han skal hjem igen. For at hjælpe ham med at huske at pakke madkasse, drikkedunk og måske svømmetøj eller andre ting der skal med, har vi lavet billeder og lamineret dem og hængt dem på en lille krog i hans taske.

Det virker nogle dage, at han får kigget på kortene - andre dage skal han lige have en hjælpende hånd, men det er godt for ham, at vi øver at få sådan nogle ting automatiseret. Det hjælper ham til at kunne klare tingene på egen hånd og selv om han efterhånden er en stor dreng nu, så er der bare ting, han ikke kan, som en almindelig dreng, på hans alder, godt ville kunne klare.

Så vi øver på at huske...


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...