Har du tænkt på, hvor meget af vores hverdag, der er automatiseret? Jeg har selv alle dage været planlæggertypen, der godt kan lide lister, kasser og bokse, og selvom jeg laver en to-do-liste, så ved jeg jo godt, hvor mange processer, der er i fx at smøre en rugbrødsmad til dig selv.
Tænk dig, hvis du, hver gang, du skal på toilettet, skal huske dig selv på, at først skal bukserne ned, så skal du sætte dig på toilettet, gøre det du skal, tørre dig, rejse dig, tage bukserne på, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder og først der er dit toiletbesøg slut og du kan ikke huske processen til næste gang, så der starter du forfra igen...
Sådan er det med Elias. Nogle ting har han efterhånden fået indbygget som rutine, men det er ikke automatiserede handlinger hos ham og sandsynligheden for, at det bliver det er ganske lille. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe ham og vi har bl.a. på badeværelset støttebilleder for at hjælpe ham med at huske alle de skridt, han skal igennem fra start til slut på et toiletbesøg.
Det samme gælder, når han skal pakke sin taske for at komme i skole om morgenen og når han skal hjem igen. For at hjælpe ham med at huske at pakke madkasse, drikkedunk og måske svømmetøj eller andre ting der skal med, har vi lavet billeder og lamineret dem og hængt dem på en lille krog i hans taske.
Det virker nogle dage, at han får kigget på kortene - andre dage skal han lige have en hjælpende hånd, men det er godt for ham, at vi øver at få sådan nogle ting automatiseret. Det hjælper ham til at kunne klare tingene på egen hånd og selv om han efterhånden er en stor dreng nu, så er der bare ting, han ikke kan, som en almindelig dreng, på hans alder, godt ville kunne klare.
Så vi øver på at huske...
Tænk dig, hvis du, hver gang, du skal på toilettet, skal huske dig selv på, at først skal bukserne ned, så skal du sætte dig på toilettet, gøre det du skal, tørre dig, rejse dig, tage bukserne på, skylle ud, vaske hænder, tørre hænder og først der er dit toiletbesøg slut og du kan ikke huske processen til næste gang, så der starter du forfra igen...
Sådan er det med Elias. Nogle ting har han efterhånden fået indbygget som rutine, men det er ikke automatiserede handlinger hos ham og sandsynligheden for, at det bliver det er ganske lille. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe ham og vi har bl.a. på badeværelset støttebilleder for at hjælpe ham med at huske alle de skridt, han skal igennem fra start til slut på et toiletbesøg.
Det samme gælder, når han skal pakke sin taske for at komme i skole om morgenen og når han skal hjem igen. For at hjælpe ham med at huske at pakke madkasse, drikkedunk og måske svømmetøj eller andre ting der skal med, har vi lavet billeder og lamineret dem og hængt dem på en lille krog i hans taske.
Det virker nogle dage, at han får kigget på kortene - andre dage skal han lige have en hjælpende hånd, men det er godt for ham, at vi øver at få sådan nogle ting automatiseret. Det hjælper ham til at kunne klare tingene på egen hånd og selv om han efterhånden er en stor dreng nu, så er der bare ting, han ikke kan, som en almindelig dreng, på hans alder, godt ville kunne klare.
Så vi øver på at huske...
Kommentarer
Send en kommentar