Gå videre til hovedindholdet

Theresa 5 år...

Tilbage i august blev vores mindste vildbasse 5 år gammel og lige pludselig var hun en stor pige...

Der er sket en kæmpe udvikling med hende det seneste år, dog kan vi ikke komme uden om, at hun har ændret sig en del siden vi flyttede til Vodskov tilbage i Marts og hun skiftede børnehave efter sommerferien. Hendes sensitive side er kommet mere tydeligt til udtryk. Hun tager virkelig mange indtryk til sig og mærker og føler alt omkring sig. Derfor har hun udfordringer med at fokusere på de ting hun skal, hun lader sig let aflede men på den anden side, er hun også god til at fordybe sig i ting som hun rigtig godt kan lide at lave.

Børnehaven var hurtigt ude allerede den første dag og spurgte om det havde været på tale i den gamle børnehave, at Theresa skulle skoleudsættes. Jeg var noget rystet, for det havde den gamle børnehave slet ikke givet udtryk for og efter samtaler med børnehave og PPR psykolog er der blevet lagt en plan for at hjælpe Theresa med at blive skoleparat på den bedst mulige måde.


Hun er glad for at gå i den nye børnehave. Hun har lige skulle se de andre an, men er gået helt ukritisk til starten i børnehaven. Hun har fået formet venskaber, hvilket er rigtig godt, da hun forhåbentlig skal gå i skole med mange af dem.

Theresas fødselsdag blev fejret af 3 omgange - på hendes fødselsdag og de efterfølgende to weekender af familien og så havde hun inviteret sin veninde fra børnehaven til at komme også en af dagene og hun blev så forkælet med gaver, kage, boller og kakao og nævnte jeg kage!









Theresa er en meget energisk og glad pige. Meget imødekommende og vil rigtig gerne hjælpe. Hun er god til at tage initiativ og men har også lidt svært ved at holde eget initiativ tilbage.

Når det kommer til at hjælpe i køkkenet går hun ikke af vejen og er meget stolt af at kunne hjælpe med stort og småt.

Der laves grøntsagsbrød

Vi har bagt kage

Der trilles pebernødder

Theresas julechokolade
Jeg nyder, at hun har lyst og bliver til stadighed overrasket over hendes evner og selvhjulpethed. Min lille store pige!

Nu skal jeg så småt til at forberede mig på, at hun bliver 6 år næste gang og skal starte i skole! Jeg er faktisk ikke helt sikker på, at jeg er klar til at hun skal blive så stor!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...