Gå videre til hovedindholdet

Fem måneder senere

Når den vej, der er blevet åbnet for en, ikke helt passer til der, hvor du er på vej hen i livet, så må man jo gøre noget ved det...
For 5 måneder siden kunne jeg glad berette om, at jeg endelig havde fået et break og skulle til at arbejde med anti-hvidvask. Den vej viste sig bare ikke rigtig at passe til mig og mit faglige temperament. Jeg havde hele tiden en følelse af at være helt forkert på den og at være utilstrækkelig... Der var ikke meget fleksibilitet - slet ikke i samme grad, som jeg har været vant til og jeg kunne ikke helt finde ud af at få forenet arbejdslivet og familielivet. Jeg var ikke glad... men det er jeg nu...

Skæbnen ville, at en i mit netværk kontaktede mig, fordi en i hendes netværk have skrevet til hende, at de havde brug for en barselsvikar og ville høre om hun kendte nogle gode kandidater. Jeg sendte mit CV og tog til samtale for at høre nærmere om stillingen. Det var lige før Covid-19 begyndte at rase og landet lukkede ned... Nu er jeg 11 dage inde i mit nye job og jeg er virkelig glad! Jeg kender huset og virksomheden fra for mange år siden og mine nye kollegaer er heller ikke helt fremmed. Jeg føler mig ikke længere på bar bund - jeg føler mig hjemme! Det eneste jeg ærgrer mig over er, at stillingen jo kun er midlertidig... Jeg vil ikke tænke på det lige nu! Jeg vil lære, suge til mig af ny viden og hvile i, at jeg nu er Erhvervsjurist.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

CaféVi2 byder på brunch

I hjertet af Aalborg og på cafétorvet over dem alle finder vi CaféVi2. Udefra indbydende, stille og roligt med mulighed for at sidde udenfor og nyde udsigten udover skøjtebanen, som også i dag var taget flittigt i brug... Vi valgte i dag, at dette skulle være målet for vores lille brunch udflugt og havde selvfølgelig lavet lidt research hjemmefra for at se, hvad de havde at byde på. Lige fra vi trådte ind ad døren og til vi gik, følte vi os godt tilpas. Der var en rigtig god atmosfære, musikken var god og ikke for høj, der var lyst og hyggeligt med levende lys på bordene og et spræl i form af duge og puder på bænkene. Vi valgte selv et bord lidt nede bagved i lokalet og selv her var lyset godt og musikken tilpas skruet op. Tjeneren var ret hurtig til at komme ned med menukortene og så fik vi ellers god tid til at bestemme os for, hvad vi skulle have. Det klarede vi jo ret hurtigt, eftersom vi jo allerede havde bestemt os hjemmefra. Tjeneren var sød, smilende og imødekommende og da h...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...