FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

I torsdags var vores lille guldklump allerede 6 uger gammel! Jeg forstår slet ikke hvor tiden den bliver af! Elias vokser bare derud af og er vokset fra sit første stykke tøj samtidig med at han rent faktisk begynder at kunne passe noget af det, vi har fået til ham. For en uge siden var vi til 5 ugers undersøgelse, hvor det lykkedes Elias at tisse på lægen og han havde taget 180g på siden besøget fra sundhedsplejersken ugen før. Han var også vokset og målte 49 cm. Alt var som det skulle være og vi fik begyndt med jerndråberne også. I mandags havde vi så besøg af sundhedsplejersken igen. Hun fik også et strint, da han skulle vejes og drengen har nu en kampvægt på 4100g og måler hele 51 cm! Det går simpelthen bare stærkt. Elias er også godt i gang med sine første tigerspring. Han har opdaget farver, hvilket betyder, at han har fået øje på den uro, vi har hængt op over puslebordet, som han fik af farmor, han kigger på de farvestrålende billeder, der hænger på væggen og i aftes blev han...

Kalenderen skriver d. 6 marts... min terminsdato... Nu er vi jo så heldige, at vi allerede har haft vores lille Elias i 3 uger og han bliver stærkere og mere sulten dag for dag. Det er alligevel ret specielt at sidde her, nu som forældre, på den dag, hvor vores barn skulle være kommet til verden og tænke over tingene. Vi nåede ikke rigtig bygget den der spænding op, hvor Thomas gik med sin telefon hele tiden og ventede på et opkald og hvor vi kunne sige, at nu måtte han godt snart komme ud til os. Vi blev kastet ud i det hele og på en måde tror jeg, det har været med til at gøre os stærkere som familie og vi tager bare tingene som de kommer og vokser med opgaven... Denne uge har været fyldt med besøg - dejlige besøg fra veninderne og ikke mindst fra de stolte bedsteforældre. Min mor kom mandag og tirsdag og hjalp med de praktiske gøremål, hvilket jeg er evigt taknemmelig for!  Mandag havde vi besøg af Christina, der havde dejlige gaver med i form af blade til mor, slik til farm...

Den er god nok... vores lille dreng meldte sin ankomst allerede d. 10. februar, hvilket gør ham 17 dage gammel i dag! Vi har været en hel masse igennem de sidste 17 dage og det skal jeg nok berette om på et senere tidspunkt, men for nu vil jeg bare gerne lige vise vores lille guldklump frem og fortælle at vi har det allesammen rigtig godt til trods for en strid omgang forkølelse, som vi har raget til os én for alle og alle for én... Sådan er det at gå fra 2 til at være 3...

Torsdag eftermiddag var jeg så af sted til fødselsforberedelse på Aalborg sygehus i deres auditorium. Jeg ved ikke om andre også får den tanke, når de høre fødselsforberedelse, at det er sådan en undervisningstime (ligesom i de amerikanske film), hvor man lære at trække vejret ordenligt, øver fødselsstillinger osv, men man bliver klogere, når man møder op til sådan et "informationsmøde" vil jeg hellere kalde det. Det havde været en rigtig hård dag for mig i forvejen, så jeg var ikke vildt opsat på at skulle af sted. Jeg var træt og håbede egentlig på, at det ikke ville tage alt for længe. Da jeg kommer derud, var der en hel del samlet allerede og fra vi bliver lukket ind og til seancen startede, blev salen faktisk næsten fyldt op og var plads til en del. Jeg var helt overrasket over antallet af fremmødte og over hvor mange egentlig havde deres mænd og kærester med også... Jeg sad der helt alene og følte mig en smule udenfor må jeg nok sige, men Thomas skulle jo a...

I dag stod programmet på en tur til jordemoderen og lidt over middag var der en rundvisning på fødegangen på Aalborg sygehus. Vi havde en stille og rolig morgen, Thomas har haft dagen fri, så vi sov lidt længere. Efter bad og morgenmad hankede vi op i rygsækkene og satte kursen over til jordemodercentret, hvor vi blev fulgt på vej af naboens kat, som lige så fint satte sig udenfor og lignede en, der ville vente på os til vi kom ud igen... Det er nu en dejlig kat, men jeg er godt nok noget nervøs for hans liv og lemmer i den skrappe bytrafik. Da vi meldte vores ankomst og kom ind, gik der ikke længe inden vi blev kaldt ind til konsultation. I dag var der en ny "jordemoder i træning" med. Vi fik snakket nogle rigtig gode ting igennem, om hvordan det er gået siden sidste konsultation, hvordan jeg har det, vores bekymringer om lejligheden og ikke mindst mine bekymringer angående mit blodtryk og deraf min tendens til at trøstespise. Det var rigtig godt at få tingene vendt og få n...

... Peter Plys og Tigerdyr! Se lige her, hvad vi fik hjem i weekenden: Det er simpelthen bare det sødeste sengesæt og købte det ret billigt - dog brugt, men pyt - det skal bare lige en tur i vaskemaskinen, for det dufter ret kraftigt af parfumeret vaske-/skyllemiddel... Vi glæder os SÅ meget til at kunne putte lillemanden i det, når vi får det lagt i liften... Så er det i morgen, at vi skal en tur til jordemoderen igen... Denne gang har Thomas fået fri til at tage med, så han skal høre hjertelyd på doptonen for første gang. Så regner vi ellers med, at hun lige mærker, hvordan den lille ligger derinde, hvor stor han er blevet og hvor meget han vejer cirka. Jeg slipper helt sikkert heller ikke for en tur på vægten og så skal der igen igen måles blodtryk og testes for æggehvidestof, men det er jo for vores eget bedste (både mit og lillemands)  Om eftermiddagen skal vi en tur på fødegangen og have rundvisning. Det er nok rart nok, så vi kan finde rundt deroppe, når vi kommer så l...

I går stod den så igen på et lægebesøg til mig og jeg kan godt mærke, at jo flere gange jeg skal testes, jo mere nervøs bliver jeg for, at der er noget... Det var også tilfældet i dag... Urinprøven viste ganske lidt spor af æggehvidestof (MEGET LIDT sagde lægen) men ingen sukker... Vægten var gået 500g op siden sidst, men det skyldes højest sandsynligt, at jeg har fået mere vand i kroppen nu... Den værste er nok, at mit blodtryk i dag var forhøjet 150/85 - hun sagde, at hun kunne mærke på mig, at jeg blev nervøs og betænkelig, når hun puttede det der "armbånd" på mig og det var helt sikkert med til at den gav så stort et udslag, for den nederste værdi var der jo ikke noget at komme efter. Den var fin... Jeg fortalte hende også, at jeg går og tumler med en del bekymringer omkring vores boligsituation på nuværende tidspunkt og lidt andre ting og hun sagde, at det helt klart også kunne være med til at påvirke blodtrykket. Men nu skulle jeg tage det med ro, slappe...