Gå videre til hovedindholdet

Lægebesøg igen igen

I går stod den så igen på et lægebesøg til mig og jeg kan godt mærke, at jo flere gange jeg skal testes, jo mere nervøs bliver jeg for, at der er noget... Det var også tilfældet i dag...

Urinprøven viste ganske lidt spor af æggehvidestof (MEGET LIDT sagde lægen) men ingen sukker... Vægten var gået 500g op siden sidst, men det skyldes højest sandsynligt, at jeg har fået mere vand i kroppen nu... Den værste er nok, at mit blodtryk i dag var forhøjet 150/85 - hun sagde, at hun kunne mærke på mig, at jeg blev nervøs og betænkelig, når hun puttede det der "armbånd" på mig og det var helt sikkert med til at den gav så stort et udslag, for den nederste værdi var der jo ikke noget at komme efter. Den var fin...

Jeg fortalte hende også, at jeg går og tumler med en del bekymringer omkring vores boligsituation på nuværende tidspunkt og lidt andre ting og hun sagde, at det helt klart også kunne være med til at påvirke blodtrykket. Men nu skulle jeg tage det med ro, slappe af og så tænke på, at det nok skulle gå alligevel alt sammen og at når vi så først står med lillemand i armene, så ville der falde ro over det hele... Det er lettere sagt end gjort, men jeg har besluttet mig for, at i dag skal helliges til ren afslapning (efter at jeg har været på kommunen med min barselsdagpengeansøgning) altså jeg vil bare spare frimærket og smide den i postkassen, for jeg tager altså ikke trapperne op på 3. sal én gang til i denne uge!

I næste uge er det JM's tur til at lave testen og så må vi se, hvordan det går der...

Ugens mavebillede skal i da heller ikke snydes for... Det blev taget i går, hvor graviditeten var 34 uger og 4 dage henne:


Skal det måske også lige nævnes, at der faktisk kun er 37 dage tilbage til jeg rammer terminsdatoen.... puhh det lyder altså som længere tid, når man siger at der er en måned og 7 dage tilbage endnu...

Ellers stod dagen i går på et lille visit hos svigerbedste, hvor jeg blev stopfodret med snitter og søde sager... Jeg prøvede ganske vidst at holde godt igen med de søde sager, men det er som om, den ældre generation ikke forstår, at det ikke er helt så godt med alt det sukker, når man venter sig, for sådan nogle minimuffins de betyder da ikke noget, når man kigger på det store billede... 

Godt jeg fik gået så meget, som jeg gjorde i går. Jeg fulgtes over broen med Thomas, da han skulle på arbejde, så gik jeg om til svigerbedste efter lægebesøget og derfra ned til Thomas igen, for at købe en lille fødselsdagsgave og så gik jeg turen over broen hjem igen. Jeg må også indrømme, at jeg var godt og grundigt brugt, da jeg kom hjem. Al den motion hævnede sig da også, da jeg skulle sove, for så kom der virkelig gang i den lille bølle - han havde i hvert fald ingen intentioner om at lægge sig til ro der og der gik nok en halv til en hel time med at prøve at få ham til at falde til ro i forskellige sovestillinger, men lige lidt hjalp det... Nåå ja og så vækkede han mig også lige i morges kl 7:15 ved at sparke til min blære, så jeg i hvert fald ikke kunne undgå at skulle på toilettet... Det må da berettige til en morfar på sofaen lidt senere eller...

Kommentarer

  1. *kram*

    Puh, 34 dage er da lige om straks! Men ja, det lyder som længere tid når man siger, at der er en måned og 7 dage endnu...

    SvarSlet
  2. Hehe jaa det er ikke længe og i dag er der endnu kortere tid til!
    Er næsten ved at gå i panik over alt det vi mangler at få hjem...

    Ej vi skal nu nok nå det...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...