Jamen det er da en naturens gang...

... ja, det har jeg da været overbevist om hele tiden - altså lige indtil jeg fødte og gik på barsel... Det der med at skulle til at aflevere sit barn i dagpleje/vuggestue er en grum realitet, som er ved at vise sit grimme ansigt herhjemme og jeg bryder mig bestemt slet ikke om det!

Der er nu kun 2 måneder til Elias skal starte i dagpleje (eller vi skal da lige have en plads til ham inden) og jeg har på fornemmelsen, at det bliver væsentligt hårdere for mig end for ham (eller det håber jeg da) og øjnene løber næsten i vand, når jeg tænker på alle de ting, som han lære og laver i dagplejen, som jeg går glip af! Men jeg må sige til mig selv, at det både er for hans og mit bedste - på den måde vokser vi begge - han i en tid fyldt med skønne nye oplevelser sammen med andre børn og jeg forhåbentligt i et job og omgang med omgivet af dejlige kollegaer.

Det bliver hårdt - no doubt about it og det er bare noget vi skal igennem - men jeg havde dog aldrig troet, at jeg - som altid har stræbt efter at være karrierekvinde - skulle have lyst til at smide håndklædet i ringen, inden jeg overhovedet har fået mit første reelle job og erklære, at jeg vil være hjemmegående mor, for jeg kunne slet ikke holde den tanke ud at overlade min lille baby til andre..

Et eller andet sted er det vel nok noget mange mødre går igennem med deres første barn, men bliver det nogensinde nemmere??? Jeg skal i hvert fald nok være den der møder tidligere ind på arbejde, for hurtigere at kunne få fri igen til at hente min lille Elias - det er nemlig den ordning vi får herhjemme - far aflevere, fordi han møder senere, mens mor henter igen... en lousy fordeling mener far, men det kan ikke blive anderledes, for han har ikke mulighed for at hente mere end én dag om ugen, men det skal han så til gengæld også have lov til!

Helt ærligt! Hvem ville ikke have lyst til at blive hjemme hos sådan et par gavtyve her...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse. I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Læs mere

FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Søg i denne blog