Gå videre til hovedindholdet

Det kunne ikke gå meget hurtigere...

Den sidste måned er bare fløjet forbi os med hastige skridt og Elias' udvikling har taget raketfart på det seneste... Vi har vores hyr med bare at have nogenlunde styr på den lille krutugle - han er virkelig blevet en udfordring og en stor dreng... Det startede alt sammen med:

Jeg kan næsten nå...
Ja, han kunne efterhånden næsten få fat i den musikuro han har over sin seng, bare ved at ligge og strække sig lidt... Fint nok, så satte vi bare uroen i vejret...

Så begyndte vi på et nyt madeventyr - grød og mos... Der er præference for kartoffelmos, kartoffel/gulerodsmos og frugtmos af alle afskygninger...


Her er det mors hjemmelavede nektarin/fersken/hindbærmos, der indtages i rigelige mængder og det smager mmmmmmh... Elias kan også godt lide mango/hindbær/nektarinmos og klassikeren æble/pære/bananmos. Ellers er han også begyndt at småspise lidt forskelligt frugt - mango og appelsin var storhitterne til at starte med... En dag tog jeg ham op på armen nede fra sengen og havde et æble som jeg gik og gnaskede på - lige pludselig havde han "bidt" sig fast i den modsatte side af æblet og gnaskede lystigt med sine små tandløse gummer... Dagen før snuppede han lige en agurk, der lå på køkkenbordet og begyndte at gnaske på den - det faldt også i god smag...


Elias har altid været fascineret af mit lange hår - han hviner af glæde hver gang jeg slår det ud og synes det er fantastisk at få fat i... Men denne gang var det fars hoved det gik ud over efter han lige havde haft gang i trimmeren:




Ja og så er det jo altid herligt at komme op og få lidt større perspektiv på tingene, så Elias hygger sig rigtig, når han kommer på skuldrene af far...


Elias har længe øvet sig i at rulle rundt og bevæge sig i det hele taget og lige pludselig en dag var det blevet tid til at sætte bunden ned i både kravlegård og seng, for den unge mand havde sørme lært at rejse sig op... Nu gør han det lystigt som det passer ham og det er altså sjovere at stå og kigge ud over sengekanten end at kigge ud mellem stængerne på sengen... Nu kan han jo også nå at få fat i lidt mere, når han står op, det gør det bestemt ikke mindre morsomt...





Det der møfferi rundt i sengen og i kravlegården er også blevet til langt mere nu - Elias kravler!!! Han er ikke til at styre på 2 tønder land! Han vil fremad og han er nysgerrig, så hver gang vi lægger ham ned på gulvet, så skal vi fjerne alt hvad der står på gulvet og sætte det op ellers piller han og undersøger han det hele! Vasketøjskurven, printeren, ledninger og jeg ved ikke hvad - det hele er SÅ spændende åbenbart... Hvad skal det dog ikke ende med!






Kommentarer

  1. Hvor sker der bare meget hjemme hos jer. Hvor er han dejlig :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...