Gå videre til hovedindholdet

Babymad og måske tandlæge...

Billede
Af
Uff hvor går tiden bare alt alt for stærkt lige nu... I dag er der kun 5 dage tilbage af min barsel, Elias vokser og vokser (ud røg de sidste 2 natdragter str. 68 og ind med 2 nye i str. 74) og det er slet ikke til at forstå, at om ganske kort tid fylder han et helt år!

Vi inviterer til 1-års fødselsdagsfest samme weekend, som han fylder år og jeg har i dag været en tur i IKEA og købt mig fattig i fest-gejl (ej det var nu ikke så slemt igen...) Jeg skulle alligevel derud og have fat i nogle kasser til tør opbevaring af julepynt og lidt gamle uni-noter og bøger, som vi skal have i kælderen, så der kan blive mere luft i lejligheden og reolen! Men nu er der så købt lidt ting og sager til lejligheden - nu mangler jeg bare at lave invitationerne...

Måltiderne herhjemme er begyndt at ligne rigtige familiemåltider mere og mere, nu hvor Elias spiser meget af den mad vi også får... Han sidder lige så fint i sin stol (som har fået en bordplade i julegave) og tager imod sin mad på gaffel... han synes det er fantastisk selv at få lov og vil også gerne snart selv til at styre skeen og koppen med vand/mælk... Derfor har jeg i dag indkøbt 1 meter voksdug til gulvet, 6 plastikkrus, 6 plastikskåle og 6 plastiktallerkener... Vi samler et sæt og tager med over til oldemor, så vi ikke risikere, at han ødelægger noget af hendes fine porcelæn...
Elias er bestemt ikke kræsen og er virkelig begyndt at tage godt fra hvad angår mad. Hans favoritmad er det, der kan tygges...  Som sagt spiser Elias jo for det meste det samme som os, men indimellem er det bare nemmere at lave noget andet til ham - fx hvis vi selv skal have noget, som vi ikke vil introducere ham for endnu og så kommer der bl.a. sådan en tallerken på bordet til ham:

Vi har her sød kartoffelmos, ærter (som han selv kan tage op med fingrene og putte i munden), avokado (som han ikke rigtig ved, om han kan lide endnu) og pålæg af kalkunbryst i tern. Dertil serveres et glas økologisk sødmælk... Han ÅD virkelig af den mose med sødkartofler - det eneste der var lidt tilbage af på tallerkenen var faktisk avokado og lidt kalkunkød...
Der står også noget lidt anderledes på menuen til morgenmaden i morgen...

Havregrød (som han ikke er helt vild med medmindre der er smørklat og sukker på...) med en lækker puré af kirsebær og blåbær... Jeg testede pureen på ham her til aften og den gik rent ind, så mon ikke den også kan begå sig på grøden i morgen tidlig - det er i hvert fald et forsøg værd...

I aften har vi haft besøg af onkel Kenneth - han var med ude og hente Elias i dagplejen og spiste aftensmad sammen med os også... Elias er super glad for sin onkel Kenneth, men far er nu altså den bedste at lege med, når man ikke gider at have mere aftensmad... Så skal der nemlig undersøges ting og sager...


Måske vi har en lille aspirerende tandlæge i vores midte... Her sidder Elias med lækker pasta carbonara sauce over hele krydderen og med klør fem godt plantet i fars mund og hold nu op han synes det var sjovt!... Man har vel en far for at more sig...

Men apropos tandlæge, så har vi i dag fået en invitation fra Aalborg Kommunale Børnetandpleje til et møde om børnetandpleje... Her skulle vi kunne få tips og tricks til at få en god start på tandplejen - jeg skal selvfølgelig med for lige nu er det en kamp at få lov til at børste den lille bølles bisser... Jeg krydser fingre for at vi kan få lidt hjælp på den front i hvert fald...
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere