Når den ene dag tager den anden...

Lige for tiden er det som om dagene flyder sammen - den ene dag ligner den anden og uge på uge er en gentagelse af den forrige der er gået...

Kender i det?

Selvom dagene forsvinder, så sker der også fremskridt og der er mange ting, der har fyldt i vores familie på det seneste.
Siden børnene er startet i den nye børnehave efter sommerferien, har der været en del justeringer vi har skulle igennem.

For Theresas vedkommende er det jo en hel ny verden, at starte i børnehave, men hun er faldet så godt til og det har virkelig hjulpet, at hun har haft sin storebror at støtte sig til. Hendes sprog og måde at lære og lege på har virkelig udviklet sig og hun får brændt en masse krudt af, når hun er i børnehaven.

Hun har indimellem nogle dage, hvor hun lige kommer til at savne sin Carina (dagplejemor) og børnene deromme, men så finder vi bogen frem og kigger på de dejlige billeder vi har fået fra hendes dagplejetid. Den er guld værd!

I børnehaven har hun kastet sin kærlighed på pædagogstuderende C og så leger hun meget med 1 pige og to drenge derovre. Hun kommer hjem og kan en masse nye sange og forleden havde hun fået et diplom fordi hun var blevet rigtig dygtig til at vaske hænder! Det var vi nu ikke i tvivl om, eftersom hun, i den første måned efter hun startede i børnehaven, kom hjem med mindst én våd trøje hver dag, fordi det bare var så sjovt at vaske hænder!

Vi arbejder så småt på at komme af med bleen, middagsluren i børnehaven og sutten, men det skal nok komme, når Theresa er klar til det.

Siden opstart i den nye børnehave har Elias kæmpet med urolighed i kroppen, han har sovet meget dårligt og endda har vi haft et par uger, hvor han har givet udtryk for, at han ikke havde lyst til at komme af sted i børnehave dagen efter, allerede når vi hentede ham. Fra børnehavens side har vi fået at vide, at de ikke har oplevet, at der skulle være noget, som har været årsag til, at han ikke har ville være der og de kan kun beskrive en overvejende glad, nysgerrig dreng, der lige nu bruger rigtig mange ressourcer på at lære de sociale spilleregler og skaber mange sociale relationer. Det er på den ene side meget positivt, men på den anden side også meget drænende for ham, så han har brug for ro og plads, når han kommer hjem.

Vi bruger rigtig mange af vores familieressourcer på Elias lige nu og vi kan begynde at mærke det på Theresa, men bestemt også på vores forhold til hinanden. Derfor har vi også endelig fået søgt om en personlig hjælper til vores familie. Vi har ikke bare lige mulighed for at tilkalde bedsteforældre til at passe ungerne og fordi vi ikke har haft overskud til at få et helt nyt menneske introduceret ind i vores hverdag og situation, har beslutningen om at søge hjælp været længe undervejs.

Vi har brug for at vores hjælper allerede kender os og Elias, så vi ikke behøver at bruge kræfter på at skabe en helt ny relation og vi har været så heldige, at en af de pædagogstuderende fra Elias' tidligere børnehave, som har brugt rigtig mange timer med Elias, gerne vil være vores hjælper. Så langt, så godt - nu skal det praktiske bare på plads. Vi har nemlig lige fået bevillingen i hus! Derudover har vi også fået bevilliget et tiltrængt konsulentforløb med kommunens autismekonsulenter i samme omgang. Vi har brug for noget vejledning til, hvad vi kan gøre for at lette hverdagen herhjemme, så vi ikke kommer ud i de konflikter, vi nu oplever kommer til overfladen i takt med at Elias bliver ældre. Det har vi også rigtig høje forventninger til.

Elias er blevet vurderet til at være skoleklar til sommer, både fra PPR, børnehavens og talepædagogens side.  Derfor har vi også været til møde med skolelederen fra skolen i vores skoledistrikt for at høre, hvorvidt de kan imødekomme de behov Elias har for støtte, for at kunne komme succesfuldt gennem en skoledag. Skolelederen var ligefrem og meget ærlig omkring, at de som skole ikke har ressourcerne eller kapaciteten til at kunne imødekomme Elias' behov for et roligt, struktureret miljø, hvor det er muligt at trække sig for at få ro. Elias er meget lydfølsom og har stort behov for, at han kan komme væk fra larmen, når det bliver for overvældende. Vi oplever, at hvis han ikke kan trække sig, så laver han selv lyde for at overdøve og bliver rastløs og udadfarende.

Skolelederen var derfor slet ikke i tvivl om, at der skulle et specialtilbud til for at støtte Elias' skolegang bedst muligt. Så vi bliver nu indstillet til visitation til et specialtilbud og venter både spændt men også lidt bekymret på udfaldet af dette.

Som sagt sker der en del herhjemme på nuværende tidspunkt og forhåbentligt kommer der kun godt ud af det hele og så er det jo ikke så skidt, at den ene dag tager den anden...