Gå videre til hovedindholdet

Sommeren, fødselsdagsfejring, efterårsferie - hverdagen op og ned...

Så sluttede efterårsferien også og vi er startet på fuld brag igen i dag...

Vi kan godt mærke, at tilstanden så småt er ved at bevæge sig tilbage til "før Corona-tilstand" igen og det er både på godt og ondt...

Det er selvfølgelig rart, at vi igen kan afholde forældremøder fysisk igen og at der kan stables nogle sociale arrangementer på benene, men vi kan mærke, at det der pres fra alle de forskellige arrangementer, fødselsdage osv. begynder at trykke. Vi er grundet vores situation nødt til at melde fra til mange af de ting i forvejen, men vi kan mærke, at overskuddet til at deltage i det, vi gør i forvejen, heller ikke rigtig er der. 

For vores familie var det rigtig rart, at der ikke lå en forventning om, at der skulle deltages i vennespisning, forældrekaffe, forældrefester, julearrangementer, osv. fordi vi netop i forvejen kun har fyldt kalenderen op med dét, som der var overskud og plads til... Nu står vi her igen og det er svært at sige til sin 8-årige, at hun skal passe på sit overskud og måske ikke kan deltage i nogle ting, fordi vi ved, hvor smadret hun så vil være både den efterfølgende dag og dagen efter det igen... Vi øver os - tager små skridt frem og måske bliver det bedre på et tidspunkt, men lige nu er det hårdt!

Når det så er sagt, så har sommeren og efteråret indtil nu været fyldt med skønne ting, som vi har prioriteret.

I sommerferien var vi traditionen tro i både Legoland og Lalandia. Vi er blevet enige om, at næste år, må vi tage en ekstra overnatning, så vi kan få lidt "down-time" også og nå at opleve Lalandia rigtigt også udover vandlandet... Vi havde også lavet planer, som ikke blev til noget både på grund af sygdom og uvejr, men så endte det med, at vi ombookede de planer til noget endnu bedre.




Theresa fyldte 8 år kort efter skolestart og i år blev det til en fest for pigerne i klassen. Et par hektiske men hyggelige timer og sikke sådan en folk piger kan spise! Vi stillede an med pandekager og donuts, frisk frugt og grønt, lidt snacks og snold og der var ikke rester!



Skolestarten var hård og desværre ledte det til en del fravær. Vi blev også lige lagt ned af en ondsindet influenza alle mand i slutningen af august - immunforsvaret skal lige op i gear igen efter corona-afstand og ydre balsamering i sprit...

Efter den omgang var vi helt enige om, at børnene skulle holde en hel uges efterårsferie også selvom jeg havde et par arbejdsdage først på ugen og det gjorde godt!

Børnene fik ladet op, mens jeg arbejdede og så gik det ellers løs med perlerier og møde med Anja Takacs i Shoppen, Pikachu i Fætter BR, familiebesøg og en tur i Lego House.






Vores besøg i Lego House var en fantastisk oplevelse, hvor vi fik den ene wow-oplevelse efter den anden og Elias var i sit es, selvom der var en del mennesker, så var der ikke så mange, at det ikke var til at overskue. Vi nåede slet ikke det hele, for vi havde jo en 2,5 times køretur hjem igen og Theresa skulle til fødselsdag dagen efter, så næste gang er der andre aktiviteter, som skal afprøves! Som en bonus har Lego House tilsluttet sig solsikkeordningen, hvilket betyder, at begge børn kunne få en solsikkesnor, der gør andre opmærksom på, at de bærer et usynligt handicap. Solsikkesnoren signalerer til personalet, at man kan have brug for hjælp, støtte, tålmodighed, udførlige forklaringer eller bare lidt mere tid og personalet er uddannet til at vide, hvad det betyder og hvordan de kan hjælpe. Vi oplevede at få gode råd og guidning til, hvor vi kunne gå hen for at undgå alt for mange folk på én gang og de var meget opmærksomme på langsom forklaring og visualisering af hvordan nogle af tingene fungerede. Det er uden tvivl ikke sidste gang vi skal til Lego House og de får masser af roser og varm anbefaling herfra.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...