Gå videre til hovedindholdet

Besøg hos lægen...

I går var vi en tur forbi lægen, for lige at få tjekket op på situationen før jul med observation for svangerskabsforgiftning og jeg kan kun sige, at lægetjekket kun gav gode resultater. En rigtig god nyhed til at gå ind i det nye år på... 

Der var ingen spor af æggehvidestof eller sukker i urinen og faktisk vejede jeg 500g mindre end hos jordemoderen. Derudover var mit blodtryk faldet og hun sagde, at sådan som mine tal lå der, så ville hun frikende mig. Selvfølgelig skulle jeg holde øje med meget vand i kroppen og pludselige vægthop, men ellers var det alt i alt rigtig positivt...

Nytåret skal fejres sammen med lillebror, svigerbedste og onkel Poul. Jeg står for desserten og kransekage mens Poul har påtaget sig alle andre forberedelser. Vi har købt lidt serpentiner, så vi også kan pynte en smule op på bordet og sådan, det er nu så hyggeligt og jeg er en af dem, der synes, at nytårspynt er næsten lige så stort et must som julepynten er... Den ryger dog ned herhjemme i morgen. Jeg har allerede pillet noget af det ned, så vi igen kan begynde at sætte ting og sager op i lejligheden... Måske skal vi endda have hængt billeder op på væggen snart! Det glæder jeg mig rigtig meget til, for så kan vi også få gjort plads til at sætte puslebord og seng op inde i soveværelset og gøre klar til lillemandens ankomst. 

Lige som jeg troede, at han ikke kunne blive meget mere aktiv, så tog han bogstavlig talt en stor drejning inde i maven! Jeg har ikke før følt så tydeligt, at han har vendt sig og strukket sig og sådan, men det kan jeg godt nok mærke nu. Han har også fået en vane med, at han ikke rigtig har lyst til at falde til ro, før hans far kommer i seng og lægger hånden på maven... Det håber jeg godt nok ikke holder ved, når han kommer ud, for så får jeg da mit hyr med de to mænd!

Kommentarer

  1. Godt nytår søde! Jeg håber, at du får en dejlig aften :)

    Husk at tage billeder af kransekagen og desserten ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...