Gå videre til hovedindholdet

Besøg hos lægen...

I går var vi en tur forbi lægen, for lige at få tjekket op på situationen før jul med observation for svangerskabsforgiftning og jeg kan kun sige, at lægetjekket kun gav gode resultater. En rigtig god nyhed til at gå ind i det nye år på... 

Der var ingen spor af æggehvidestof eller sukker i urinen og faktisk vejede jeg 500g mindre end hos jordemoderen. Derudover var mit blodtryk faldet og hun sagde, at sådan som mine tal lå der, så ville hun frikende mig. Selvfølgelig skulle jeg holde øje med meget vand i kroppen og pludselige vægthop, men ellers var det alt i alt rigtig positivt...

Nytåret skal fejres sammen med lillebror, svigerbedste og onkel Poul. Jeg står for desserten og kransekage mens Poul har påtaget sig alle andre forberedelser. Vi har købt lidt serpentiner, så vi også kan pynte en smule op på bordet og sådan, det er nu så hyggeligt og jeg er en af dem, der synes, at nytårspynt er næsten lige så stort et must som julepynten er... Den ryger dog ned herhjemme i morgen. Jeg har allerede pillet noget af det ned, så vi igen kan begynde at sætte ting og sager op i lejligheden... Måske skal vi endda have hængt billeder op på væggen snart! Det glæder jeg mig rigtig meget til, for så kan vi også få gjort plads til at sætte puslebord og seng op inde i soveværelset og gøre klar til lillemandens ankomst. 

Lige som jeg troede, at han ikke kunne blive meget mere aktiv, så tog han bogstavlig talt en stor drejning inde i maven! Jeg har ikke før følt så tydeligt, at han har vendt sig og strukket sig og sådan, men det kan jeg godt nok mærke nu. Han har også fået en vane med, at han ikke rigtig har lyst til at falde til ro, før hans far kommer i seng og lægger hånden på maven... Det håber jeg godt nok ikke holder ved, når han kommer ud, for så får jeg da mit hyr med de to mænd!

Kommentarer

  1. Godt nytår søde! Jeg håber, at du får en dejlig aften :)

    Husk at tage billeder af kransekagen og desserten ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...