Gå videre til hovedindholdet

En stille uge

Billede
Af
Ja, der er såmænd ikke sket så meget i denne uge... Nu hvor julen for alvor har gjort sit indtog og jeg har fået ferie, så er det begrænset, hvad der er at se til. Julegaverne er jo overstået (næsten) og julekortene er skrevet færdige. Vi har ikke en eneste julefrokost at skulle til i år desværre og dagene går sådan lidt slag i slag. Jeg får rigtig julet igennem om ikke andet og danser rundt til julemusik på fuld skrue - er ganske sikker på at folk ville kigge rigtig åndssvagt på mig, hvis de så mig og maven ryste rundt herinde på gulvet...

Maven vokser... det kan vi ikke rigtig komme udenom og billedet her er taget i onsdags, hvor graviditeten er i sin 27. uge + 3 dage:

 
Efterhånden bliver ganske almindelige hverdagsting, så som at tage strømper og støvler på, ganske anstrengende og jeg har svære ved at bøje mig ned generelt, men det følger jo åbenbart med. På tirsdag står endnu en glukosebelastningstest for døren og jeg glæder mig ikke just... Håber ikke den viser noget alarmerende, men ved godt at jeg skal tage mig i agt for al juleslik og julebag. Det er bare en kende svært, når man ELSKER at bage og lave hjemmelavet konfekt på denne tid af året... 

Thomas har rygende travlt på arbejdet, så jeg er ganske meget alene hjemme. Jeg prøver at få tiden til at gå bedst muligt, men jeg kan altså godt mærke, at jeg bare ikke egner mig til at gå herhjemme - jeg bliver kuk af at kigge på de samme 4 vægge hele den lange dag... Jeg går derfor ture, har en julekalender at beskæftige mig med, laver julepynt, bager og smutter gerne på biblioteket eller bare op i byen for at kigge lidt. Jeg overvejer, om jeg måske ikke burde gå i gang med at læse lidt af de babybøger, vi har lånt hjem fra biblioteket, så jeg i det mindste er en smule forberedt på det, der venter os om ikke så mange måneder...

Jeg synes, at jeg i denne uge har kunne mærke, at det hele inden i mig er ved at strække sig og gøre plads til at baby og så kan vokse. Jeg var nødt til at tage en lille lur i mandags efter et besøg hos en veninde og de sidste par dage har jeg været meget rastløs og haft brug for at bevæge mig, fordi det hele har strammet lidt ubehageligt. Spunken er lige så livlig som han hele tiden har været og det er jo kun godt. Thomas siger, at han er meget livlig om natten også, men når jeg først sover, så mærker jeg altså ikke særlig meget. Det er faktisk kun når jeg skal vende mig, at jeg godt lige kan mærke lidt. Så på det punkt har jeg skisme også været heldig...

Nu er der jo ikke mere end 14 dage tilbage til juleaften og jeg glæder mig som et lille barn! Jeg glæder mig til at være sammen med familien og hygge, spise god mad og snakke. Jeg savner jer allesammen derhjemme og ser frem til et par rigtig hyggelige juledage...

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Af
Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...
5 kommentarer
Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Af
Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...
2 kommentarer
Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Af
Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...
Send en kommentar
Læs mere