Gå videre til hovedindholdet

Gratis goder...

En ganske stille og rolig uge har det været. Der er ikke sket det helt store udover glukosebelastningstesten. Jeg fik dog endelig bestilt nogle gratis babyboxe, som BabySam og Coop uddeler til gravide og der var bare masser af godter i. Diverse vareprøver på bleer,blespand, magasiner, brochurer, små flasker med babyprodukter (shampoo, lotion og olie), shampoo og balsam, bind og ammeindlæg til mor og andre små fine ting, man kan have glæde af, som nybagte forældre. Sådan så de ud i lukket tilstand (hvilket jeg nu hurtigt fik gjort en ende på, da Thomas så kom hjem):


Jeg fik også ringet til lægen og fik mine resultater fra testen. De var fine, så intet at bekymre sig om der. Selvom jeg nok ikke bør hoppe med hovedet først i alle julegodterne, så kan jeg måske alligevel godt have lov til at nyde det hele - med måde selvfølgelig... Nu må vi se, hvad jordemoderen har at sige til det i næste uge...

Lige til slut et lille mavebillede taget i dag, hvor jeg er 28 uger og 5 dage henne i graviditeten:


Kommentarer

  1. Jeg vidste ikke, at man kunne få gratis babyboxe, er det noget en gangs noget?

    SvarSlet
  2. Det vidste jeg heller ik før jeg blev aktiv på diverse baby-fora... Så får man sådan noget at vide ;)

    Tror nu nok du kan bestille en ny, når du får flere børn... men ved det faktisk ik...

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Siden sidst - ups and downs

Det er længe siden, jeg sidst opdaterede her på familie bloggen og der er sket virkelig meget i mellemtiden! Indlægget her var planlagt til at skulle være udgivet i maj sidste år, men der skete SÅ meget virkelig hurtigt og det har både været på den bedst tænkelige måde men bestemt også det modsatte. Vinteren herhjemme har taget hårdt på os. Det er som om nogen bare har taget den brede virus-pensel og malet tykt på, for vi har nærmest været lagt ned af sygdom uafbrudt nærmest siden starten af december! Deraf har overskuddet også været nærmest ikke eksisterende. Nu er der lige lidt luft på grund af vinterferie, men lige straks går det løs igen. I foråret sidste år tog vi en beslutning om aktivt at kigge efter hus. Vi var på et par fremvisninger og talte frem og tilbage med banken og vi fandt nærmest ved et tilfælde et dejligt hus, som vi godt kunne tænke os skulle være vores fremtidige hjem. Dagen før vi havde planlagt at skulle til en super spændende fremvisning måtte vi desværre sige f...