Gå videre til hovedindholdet

Det er ALT for varmt mor!

Med 26 grader i det nordjyske, synes Elias åbenbart det er liiidt for meget af det gode, for han har i hvert fald brokket sig en del over varmen og det selvom han slet ikke har haft noget som helst tøj på herhjemme... Den lille stakkel! Han er bare en meget varm baby og lægger man lige de der ekstra varmegrader oveni, så er det da ikke så underligt at han er ved at koge over, men svøbes, det vil han stadig, når han skal sove!

I dag har vi været til konsultation ude hos sundhedsplejersken og Elias blev kigget efter og hun vurderede ligesom lægen, at det bare er et spørgsmål om at han skal lægges på siden og sove 2/3 af tiden og så ellers på maven når han er glad og vågen. det bliver nu heller ikke noget problem! Så blev Elias også vejet og målt og sørme ikke om han er vokset og har taget godt på - på bare 3 uger er der sket en hel del - han måler nu 62 cm og vejer 5,76 kg! Det er 4 cm og 860 gram den lille gut er vokset med! Det går godt nok alt for stærkt nu synes jeg... Her er han så - hvor han hygger sig i skråstolen - der sidder han, når han er vågen og mor skal lave mad eller flasker...



Da vi så trillede hjem, havde Elias ikke lyst til at sove, han ville opleve verden og lå bare der i barnevognen med tigerdyr og tog det hele til sig, både turen ind til byen, indkøbene i Netto og turen hjem - han faldt dog i søvn, da vi var godt 500 meter hjemmefra, så kunne han ikke mere...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...