Gå videre til hovedindholdet

Sygdom, Babybjörn og Bøllehat

Det har været en lidt træls start på ugen... Jeg startede med at ligge mig syg i går og har fået den helt store tur med feber, ondt i halsen og snot i lange baner. Jeg har været SÅ bange for at smitte Elias og har været ekstra påpasselig med at få sprittet fingrene inden jeg har rørt ved ham og ikke kysset for meget på ham, selvom det har været mega svært at lade være!

Vi havde dog en fantastisk god weekend, Thomas havde jo fri, så det blev nydt i fulde drag og i onsdags var vi en tur i Ønskebørn, bare lige for at kigge og selvfølgelig endte det med at vi fik nogle ting med hjem... En BabyBjørn Classic og et hånd/fod-ranglesæt fra Lamaze, så Elias kan blive lidt mere bevidst om sine hænder og fødder og lege samtidig - han ELSKER det... nok mest fordi det larmer, når han ligger og sparker... 


Vi har godt nok ønskes os en BabyBjörn i dåbsgave, men det er en mere luftig en af slagsen, som også kan bruges op til han vejer 12-14 kg mener jeg det er, denne kan bruges til han vejer 11 kg og den er skam allerede blevet prøvet af:


Vi var også lige så onde en dag, at vi skulle prøve den nyindkøbte bøllehat på Elias (selvom den er alt for stor til hans lille hoved endnu) og det var han bestemt ikke meget for, men vi kan nu ikke lade være med at elske billedet af hans galskab alligevel...



Nu ser vi bare frem til at få besøg af farmor og farfar i weekenden - det skal nok blive super hyggeligt og håber vejret holder, så vi måske kan komme en tur i zoologisk have for første gang i år...

Kommentarer

  1. Stakkelse Elias :P Men er han er da kær med den bøllehat ;) Jeg håber, at I kommer i Zoologisk have, det er jo så dejligt og hyggeligt :D Du må endelig huske at hilse Thomas' forældre fra mig :-)

    SvarSlet
  2. Jaa det er hårdt at være Elias, når vi er SÅ onde hehe... Jamen vi nåede desværre slet ikke i zoo, det var der ikke tid til :(

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...