Gå videre til hovedindholdet

Weekendtur med fødselsdag og bryllup

Der har været lidt stilhed her på bloggen et stykke tid, men kun fordi vi lige har skulle komme os over den weekendtur vi var på sidste weekend... Elias havde jo stadig gang i sit tigerspring og det tror jeg forsåvidt stadig han har og det har gjort alle de nye indtryk meget voldsomme for den lille bæver. Han er stadig ikke helt kommet sig og har været noget ked af det de sidste par dage - han spiser stadig mindre end hvad han burde, så vi skal et smut til lægen i morgen og have ham undersøgt. Han hvæser også indimellem, når han trækker vejret, men jeg tror nu bare at det er pga. bøvsene. Vi får se, jeg håber bare, vi kan få lidt afklaring på om der er noget i vejen med vores lille baby i morgen, så der kan blive gjort noget ved det, hvis det er...


Dog nød vi vores weekendtur hjemme i Skjern rigtig meget og ikke mindst brylluppet i Haderslev - det var super hyggeligt og så fik brudeparret også set Elias - de skal stå fadder, så mon ikke også det var på tide de så ham... Elias fik også mødt sin oldefar (bedstefars far) da onkel Kenneths fødselsdag skulle fejres og hilst på Bianca - den store vovse... de var nu ikke synderligt imponeret af hinanden de to - altså Elias og hunden...


Da vi kom hjem, synes vi det var på tide, at Elias lærte at sove i sin seng - han er ved at blive for stor til liften, han banker arme og ben imod kanterne, når han ligger og spræller, så for at han skal have mere plads og ikke komme til skade, så flyttede vi ham over i hans seng og der sover han nu for det meste. Vi bruger stadig liften i barnevognen, så er han nemlig tryg...


Thomas og jeg havde jo bryllupsdag sidste fredag og jeg synes da, at Thomas skulle have en gave, men den var lige så meget til Elias som til Thomas og han blev rigtig glad for den og viste sin lille Colts baby stolt frem...



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...