Gå videre til hovedindholdet

Weekendtur med fødselsdag og bryllup

Der har været lidt stilhed her på bloggen et stykke tid, men kun fordi vi lige har skulle komme os over den weekendtur vi var på sidste weekend... Elias havde jo stadig gang i sit tigerspring og det tror jeg forsåvidt stadig han har og det har gjort alle de nye indtryk meget voldsomme for den lille bæver. Han er stadig ikke helt kommet sig og har været noget ked af det de sidste par dage - han spiser stadig mindre end hvad han burde, så vi skal et smut til lægen i morgen og have ham undersøgt. Han hvæser også indimellem, når han trækker vejret, men jeg tror nu bare at det er pga. bøvsene. Vi får se, jeg håber bare, vi kan få lidt afklaring på om der er noget i vejen med vores lille baby i morgen, så der kan blive gjort noget ved det, hvis det er...


Dog nød vi vores weekendtur hjemme i Skjern rigtig meget og ikke mindst brylluppet i Haderslev - det var super hyggeligt og så fik brudeparret også set Elias - de skal stå fadder, så mon ikke også det var på tide de så ham... Elias fik også mødt sin oldefar (bedstefars far) da onkel Kenneths fødselsdag skulle fejres og hilst på Bianca - den store vovse... de var nu ikke synderligt imponeret af hinanden de to - altså Elias og hunden...


Da vi kom hjem, synes vi det var på tide, at Elias lærte at sove i sin seng - han er ved at blive for stor til liften, han banker arme og ben imod kanterne, når han ligger og spræller, så for at han skal have mere plads og ikke komme til skade, så flyttede vi ham over i hans seng og der sover han nu for det meste. Vi bruger stadig liften i barnevognen, så er han nemlig tryg...


Thomas og jeg havde jo bryllupsdag sidste fredag og jeg synes da, at Thomas skulle have en gave, men den var lige så meget til Elias som til Thomas og han blev rigtig glad for den og viste sin lille Colts baby stolt frem...



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...