Gå videre til hovedindholdet

Besøg hos fysioterapeuten og ske-succes

I dag var vi så et smut hos fysioterapeuten Elias og jeg og de var rigtig søde med ham - han blev nærmest nusset i nakken, men hun fik strukket lidt ud i nakken og jeg fik instruktioner i, hvordan vi skal gøre herhjemme, for at hjælpe med de spændinger han har specielt i højre side af nakken. Hun synes han er en flot lille dreng uden nogen form for motoriske problemer og så skal vi bare være bedre til at lægge ham på maven, når han er vågen, for han er stadig noget flad på baghovedet... Vi ville gerne bruge den pude vi har købt, som netop skulle forhindre dette, men fordi han allerede er begyndt at rode rundt i sin seng, så er det næsten umuligt at få ham til at blive liggende på puden og så bliver den bare et ubehageligt fremmedlegeme i sengen...

På madfronten gik det rigtig godt i dagens forsøg på at lære at spise grød og drikke mælk af et glas - Elias spiste 10 små skefulde majsgrød og drak en lille smule mælk fra glasset - det var super svært med glasset for ham, meget af det kom ved siden af, så det var vidst godt nok at han havde en hagesmæk på - faktisk kom der også noget grød på det og når jeg så ikke var hurtig nok til at komme med en ny skefuld tog han bare smækken i munden og suttede og gnavede løs på den... Det var en rigtig god oplevelse i dag og super hyggeligt, bare ham og mig...

I morgen skal den stå på rengøring, ordne vasketøj og så en tur på råvaremarkedet, så vi kan få nogle lækre frugter og grønsager fyldt på fadene herhjemme - det trænger vi vidst til og så er det bare dejligt nemt at få et mellemmåltid her i varmen...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...