Tak for en dejlig fest!

Søndag d. 19 juni var det endelig dagen, hvor vores lille søn skulle døbes - en dag som både vi og familien havde ventet længe på og glædet os til.

Dagene op til havde været hektiske med forberedelser, kagebagning, oppyntning og alle mulige andre gøremål. Onsdag havde vi besøg af præsten, hvor vi lige skulle snakke om de praktiske ting omkring dåben og jeg fandt da også ud af at dåben i den katolske kirke er væsentlig anderledes end i den danske folkekirke. Ikke desto mindre synes jeg, det var en smuk og særlig oplevelse at få vores lille Elias døbt i den katolske tro. Det er ikke skik at ankomme med barnet til kirken i dåbskjolen, den sættes først på under ceremonien, så derfor havde vi valgt et sødt sæt tøj til Elias i stedet:

I kirken gik det rigtig fint, Elias var vågen og skulle følge med i det hele, han snakkede med og fik mad, bøvsede og alt det, som babyer normalt gør og så blev han døbt (jeg tror vandet var lidt koldt, for det reagerede han på) og introduceret for menigheden. Vi var meget stolte forældre!

Elias skulle da også lige fotograferes sammen med Mikolaj, vores præst, som jo også viede Thomas og jeg i den samme kirke for lidt over 2 år siden...

Videre til festen gik det også nogenlunde - Elias påvirkes meget nemt af store forsamlinger og han var virkelig træt, så han blev noget pylret, men så var det jo godt, at der var så mange til at pusle om den lille baby...

Vi havde valgt at pynte festlokalet op på denne måde:

Maden bestod af pålægsbuffet og ostebord og et kagebord med dåbskage, kyskager, kransekagetoppe (som min kære mor havde lavet), chokolader og hjemmelavede træstammer.

Dåbskagen lidt tættere på

Alt i alt havde vi en rigtig dejlig dag, Elias fik virkelig mange lækre gaver og vi glæder os rigtig meget til at han kan komme til at bruge dem alle... Vi siger tusind tak til venner og familie for en skøn dag i jeres dejlige selskab.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Læs mere

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse. I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Læs mere

FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Søg i denne blog