Gå videre til hovedindholdet

Elias i byen...

Allerede har det været en ret travl uge for Elias og mig - vi har været ude og kigge brudekjoler med mors veninde Christina tirsdag, været på råvaremarked onsdag og i dag har vi været en tur i Gug for at besøge mors veninde Tanja i hendes fine hus. Hun og kæresten var godt i gang med at male og Elias charmede alt, hvad han kunne for at få hende til at lægge penslen og havde han været bare lidt ældre, havde han sikkert også fået en pensel i hånden selv og var blevet sat i sving...

Elias' udvikling går rigtig stærkt lige for tiden - ikke nok med at han nu også selv kan putte sutten tilbage i munden, han kan også selv holde sutteflasken, når han får mad, grine (eller han har grinet højt to gange) og møffe rundt i sengen (med lidt hjælp indimellem) Det er næsten ikke til at følge med længere...

Vi har dog været inde i en lidt træls periode med meget gråd, kampe om at sove og det nyeste er, at han er gået tilbage til sit gamle spisemønster, hvor han også spiser hver 3. time om natten... I nat sov han dog fra midnat til 4.30 i morges, så der var noget sammenhængende søvn.

Elias er også begyndt at sove på maven. Han ruller rundt af sig selv og vores sundhedsplejerske har sagt, at når han kan det, så er det også ok, at han sover på maven. Det er nu sjovt, at han vågner op med stor forbløffelse over, at han ligger på maven og det giver nogle søde hvin... Nåå ja og så har han også lige fået en omgang arp, så det skal bekæmpes med olie i aften og så håber vi, at det bliver væk!

I weekenden skal vi besøge oldemor og ellers tror jeg bare vi skal ud og gå nogle ture og hygge om hinanden herhjemme. Det havde nu været dejligt, hvis Thomas havde haft lidt ferie, så vi kunne være taget på nogle ture og ud og opleve noget, men indtil videre må vi klare os med den sparsomme fritid vi har sammen og få det bedste ud af det...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...