Gå videre til hovedindholdet

Børnesygdomme burde forbydes!

Nu er der igen gået lidt for lang tid siden jeg sidste fik opdateret herinde og egentlig er det jo bare fordi vi har ligget i flytning, jeg har fået job og der har været sindssygt meget at se til generelt!

Elias har taget flytningen rigtig godt og er faldet nogenlunde til. Vi har stadig urolige nætter, det gælder egentlig for dem begge, men alt i alt, så synes jeg, vi er sluppet billigt taget i betragtning af, hvordan det ellers kunne have været.

Dog har den forgange uge ikke været nem. Jeg fik en opringning fra børnehaven onsdag eftermiddag, om at Elias nu havde fået skoldkopper, så han skulle hentes hurtigst muligt. Det var ikke til at se på drengen, da jeg hentede ham. Han var ved godt mod og virkede slet ikke påvirket og sådan var det egentlig også torsdag, men så fredag, hvor det var min tur til at være hjemme hos ham, skete der bare en hel masse og han blev plettet som en rødspætte over det hele og rigtig slemt også i ansigtet! Den stakkels dreng kunne ikke forholde sig til, hvad der skete og vi har haft svært ved at forklare ham, hvad det er han gennemgår lige nu, så han forstår det...

Billedet her er taget lørdag formiddag efter en meget hård og lang nat for både far og søn:


Når nu Elias har været så hårdt ramt, frygter vi meget hvordan lillesøster vil tage sådan en tur, for hun går stensikkert ikke fri efter denne omgang og jeg håber bare at Elias kan nå at blive rask igen inden Theresa går ned med flaget, for to syge unger, det er altså lidt mere end jeg kan magte alene hjemme...

Elias savner desuden også sin børnehave og stod lørdag eftermiddag ude i gangen med gummistøvlerne forkert på og var ved at tage jakke på, mens han sagde: "kom mor, i børnehave!" Jeg var så ked af, at jeg ikke kunne sige til ham, at i næste uge skulle han i børnehave, for guderne må vide, hvor længe dette trækker ud. Lige nu ser det næsten uoverkommeligt ud!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...