Gå videre til hovedindholdet

Børnesygdomme burde forbydes!

Nu er der igen gået lidt for lang tid siden jeg sidste fik opdateret herinde og egentlig er det jo bare fordi vi har ligget i flytning, jeg har fået job og der har været sindssygt meget at se til generelt!

Elias har taget flytningen rigtig godt og er faldet nogenlunde til. Vi har stadig urolige nætter, det gælder egentlig for dem begge, men alt i alt, så synes jeg, vi er sluppet billigt taget i betragtning af, hvordan det ellers kunne have været.

Dog har den forgange uge ikke været nem. Jeg fik en opringning fra børnehaven onsdag eftermiddag, om at Elias nu havde fået skoldkopper, så han skulle hentes hurtigst muligt. Det var ikke til at se på drengen, da jeg hentede ham. Han var ved godt mod og virkede slet ikke påvirket og sådan var det egentlig også torsdag, men så fredag, hvor det var min tur til at være hjemme hos ham, skete der bare en hel masse og han blev plettet som en rødspætte over det hele og rigtig slemt også i ansigtet! Den stakkels dreng kunne ikke forholde sig til, hvad der skete og vi har haft svært ved at forklare ham, hvad det er han gennemgår lige nu, så han forstår det...

Billedet her er taget lørdag formiddag efter en meget hård og lang nat for både far og søn:


Når nu Elias har været så hårdt ramt, frygter vi meget hvordan lillesøster vil tage sådan en tur, for hun går stensikkert ikke fri efter denne omgang og jeg håber bare at Elias kan nå at blive rask igen inden Theresa går ned med flaget, for to syge unger, det er altså lidt mere end jeg kan magte alene hjemme...

Elias savner desuden også sin børnehave og stod lørdag eftermiddag ude i gangen med gummistøvlerne forkert på og var ved at tage jakke på, mens han sagde: "kom mor, i børnehave!" Jeg var så ked af, at jeg ikke kunne sige til ham, at i næste uge skulle han i børnehave, for guderne må vide, hvor længe dette trækker ud. Lige nu ser det næsten uoverkommeligt ud!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...