Gå videre til hovedindholdet

Intet nyt er vel godt nyt?

Der er ikke sket det helt store gennem den sidste uges tid. Vi har lidt problemer med et utæt afløb/vandrør på badeværelset, men det bliver der taget hånd om. 
Indtil til videre må vi så låne bad hos andre og i morgen har vi inviteret os selv på morgenmad hos svigerbedste, så vi også lige kan få en tiltrængt dukkert - godt hun ikke bor længere væk...

Jeg havde min sidste dag i praktikken i går og fik en rigtig fin afsked og gaver. Blev helt rørt over at de havde gjort så meget ud af det - jeg havde bagt æbleboller og taget med, så vi kunne hygge lidt også. Nu skal jeg til møde hos jobkonsulenten på tirsdag og så må vi se, hvad der skal ske frem til min ferie starter, forhåbentlig ikke en hel del... Jeg blev ellers tilbudt en anden praktik - hos Matas... De vidste ikke lige, hvem de kunne tilbyde den til hos min jobkonsulent, men fordi jeg jo har stået i butik, så skulle jeg da have tilbuddet. Jeg synes måske ikke det var det bedste bud på en praktik til mig lige nu. For det første ville jeg ikke komme til at lave arbejde relevant for min uddannelse og for det andet er det ret så hårdt at stå fuld tid i butik i forvejen, hvordan ville det så ikke være i min tilstand... Nå pyt skidt, de kunne godt se, at det måske ikke var det bedste tilbud til mig også taget i betragtning at min ferie jo er lige om hjørnet.

Det går fint med maven og den lille inden i - han er stadig meget aktiv og specielt omkring min sengetid, men det har jeg fået at vide er ganske normalt. Det lader dog til at virke beroligende på ham, når Thomas lige lægger en hånd på maven, så putter han sig op mod hånden (eller sådan føles det i hvert fald) Jeg har fået en tid til lægetjek på tirsdag, så skal det blive spændende at høre, hvad lægen har at sige til det hele. Vægten skal også lige have et visit - faktisk tror jeg det er fint nok, at jeg har valgt at skaffe mig af med vores badevægt, ellers ville jeg nok bruge den ALT for meget... Men krydser da fingre for,at der ikke er taget mere på end hvad normalt er...

Et lille billede af maven, hvor jeg er 24 uger og 6 dage henne i graviditeten:


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...