Gå videre til hovedindholdet

Intet nyt er vel godt nyt?

Der er ikke sket det helt store gennem den sidste uges tid. Vi har lidt problemer med et utæt afløb/vandrør på badeværelset, men det bliver der taget hånd om. 
Indtil til videre må vi så låne bad hos andre og i morgen har vi inviteret os selv på morgenmad hos svigerbedste, så vi også lige kan få en tiltrængt dukkert - godt hun ikke bor længere væk...

Jeg havde min sidste dag i praktikken i går og fik en rigtig fin afsked og gaver. Blev helt rørt over at de havde gjort så meget ud af det - jeg havde bagt æbleboller og taget med, så vi kunne hygge lidt også. Nu skal jeg til møde hos jobkonsulenten på tirsdag og så må vi se, hvad der skal ske frem til min ferie starter, forhåbentlig ikke en hel del... Jeg blev ellers tilbudt en anden praktik - hos Matas... De vidste ikke lige, hvem de kunne tilbyde den til hos min jobkonsulent, men fordi jeg jo har stået i butik, så skulle jeg da have tilbuddet. Jeg synes måske ikke det var det bedste bud på en praktik til mig lige nu. For det første ville jeg ikke komme til at lave arbejde relevant for min uddannelse og for det andet er det ret så hårdt at stå fuld tid i butik i forvejen, hvordan ville det så ikke være i min tilstand... Nå pyt skidt, de kunne godt se, at det måske ikke var det bedste tilbud til mig også taget i betragtning at min ferie jo er lige om hjørnet.

Det går fint med maven og den lille inden i - han er stadig meget aktiv og specielt omkring min sengetid, men det har jeg fået at vide er ganske normalt. Det lader dog til at virke beroligende på ham, når Thomas lige lægger en hånd på maven, så putter han sig op mod hånden (eller sådan føles det i hvert fald) Jeg har fået en tid til lægetjek på tirsdag, så skal det blive spændende at høre, hvad lægen har at sige til det hele. Vægten skal også lige have et visit - faktisk tror jeg det er fint nok, at jeg har valgt at skaffe mig af med vores badevægt, ellers ville jeg nok bruge den ALT for meget... Men krydser da fingre for,at der ikke er taget mere på end hvad normalt er...

Et lille billede af maven, hvor jeg er 24 uger og 6 dage henne i graviditeten:


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den bedste julegave man kunne tænke sig...

I hvert fald, hvis man står uden job, er vel at lande jobbet... Jeg har været til et utal af samtaler de sidste 3 måneder og ganske ud af det blå, blev jeg ringet op og inviteret til samtale på en stilling, som jeg egentlig havde søgt i sommer, men fået et afslag på. De skulle nemlig bruge en barselsvikar. Jeg var så heldig at lande jobbet og starter i det nye år som Senior AML Officer hos Spar Nord bank. Det er bare en fancy titel for det arbejde, jeg skal varetage som anti-hvidvask rådgiver. Det er et helt nyt retsområde for mig, men jeg glæder mig til at få fingrene dybt ned i det og nørde lidt for én gangs skyld frem for at skulle sprede mig over flere områder. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med mange forskellige juridiske områder, men kunne godt mærke at det sidste år, hvor jeg fik lov til at arbejde intenst med GDPR, tændte en gnist i mig for at få lov til at blive lidt mere specialiseret igen. Jeg ville meget gerne have forsat i GDPR-sporet og arbejdet med persondata, m...

En lang stille periode... læser du stadig med?

Det er over et år siden, vi sidste gang kunne give en lille beretning om stort og småt herinde. Vi er efterhånden ved at finde os tilrette i livet som husejere, men det er jo ikke nogen lille opgave og der opstår hele tiden ting og sager, som skal håndteres og ikke mindst idéer til hvad vi kunne gøre for at optimere, forskønne og forbedre rundt omkring både ude og inde... Vi har også måtte investere i både ny ovn og ny (brugt) bil i årets løb. Det tager jo noget på opsparingen, men hvor har det dog været rart, at have råd til det uden at smadre vores økonomi på det. Næste år skal der spares flere penge frem til både udbedringer og indkøb til den nye terrasse.  I år har vi fundet en anden ro i, at begge vores børn er velplaceret rent skolemæssigt og yngstebarnet er endda på vej i trivsel. Det har været hele kampen værd. Nu står vi overfor den næste periode, hvor teenageårene begynder at brage derudaf og jeg har lidt på fornemmelsen, at det bliver lidt ligesom dengang børnene var små...

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...