Mavebillede og vinterstemning

Hmm der er nu ikke sket meget i løbet af den sidste uge - tiden er gået med at få de sidste forberedelser til 1. søndag i advent på plads og ellers få købt de gaver, der manglede, som skulle med hjem til Skjern.

Vi har haft besøg af familien fra Skjern på et kort visit - vejret satte desværre lidt af en dæmper over det hele, men det var nu lidt hyggeligt at gå rundet inde på julemarkedet på Gammeltorv fredag aften, selvom det var koldt. Jeg lover, at der skal nok komme billeder derinde fra på et tidspunkt, jeg vil bare gerne derind, hvor der ikke er så mange mennesker og det ikke sner så meget, så jeg rigtig kan knipse løs med kameraet... Indtil det sker, får i lige et stemningsbillede taget i den anden ende af byen...

I morgen går jeg ind i graviditetens 26. uge og puhh hvor jeg synes tiden begynder at gå ALT for stærkt nu... Hvad er der lige blevet af de 25 uger jeg allerede har været igennem??? Jeg forstår det slet ikke. Da vi først fandt ud af, at vi ventede en lille, synes vi jo, at der var oceaner af tid til at blive forberedt på det hele og få indkøbt en masse, men nu står vi her med kun lidt over 3 måneder til termin og har ikke købt en disse! Men heldigvis kommer der snart JANUARUDSALG og så håber vi på at kunne spare en masse penge ved at købe det hele der... Vi skal også snart ud og have kigget på den der barnevogn - der skulle jo efter sigende være en enorm leveringstid på sådan noget gejl... Jeg må lige tage fat i manden og få ham hevet med en tur ud i det nærmeste baby-tilbehørs-center... Det ligger dog i City Syd, så det kræver en del overtalelse...

Jeg nåede lige at få knipset et mavebillede i går inden familien ankom - her er jeg 25 uger og 6 dage henne i graviditeten...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Læs mere

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

Læs mere

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten. Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...

Læs mere

FAMILIEN THORSEN PÅ SLAP LINE

Søg i denne blog