Gå videre til hovedindholdet

Sneflokke kommer vrimlende...

... og gør hele byen hvid - ihh sikke en masse sne vi har fået heroppe i løbet af natten og formiddagen! Det ser ud til at vare ved og det er da en smule hyggeligt, hvis det ikke lige var for alt det sjap, der også automatisk følger med ved sådan en omgang... egentlig har man bare lyst til at blive inden døre, tænde for en bunke stearinlys og hygge under et tæppe... Den går bare ikke lige i dag...

Vi startede dagen hos lægen kvart i ti, hvor vi skulle have foretaget 25 ugers undersøgelse, jeg blev undersøgt på alle leder og kanter og alt så fint ud. Maven blev målt - det var, som det skulle være, den lille gut ligger lige midt på kurven! Jeg blev vejet og fik konstateret, at jeg kun havde taget 1 kg på siden sidste vejning (for en måned siden) blodtrykket var steget, men ikke alarmerende og ja, alt var simpelthen, som det skulle være og jeg fik endda at vide, at jeg nu er ret god til at være gravid... hvordan er man god til det om jeg må spørge??? Altså synes jo ikke jeg spiser helt som jeg burde, dyrker så meget motion som jeg burde og jeg har ikke begravet mig i bøger som andre gør eller lever totalt kemi-fri... Men et eller andet må jeg jo gøre rigtigt, når det lyder som om den lille trives vældig godt...

Fik også lige en tid til endnu en sukkerbelastningstest - uff altså! Den ser jeg ikke frem til og så bliver det allerede d. 14 december puhh... godt jeg kan tage den bærbare computer på ryggen og med derud ellers ville ventetiden blive lang! Det var guld værd sidste gang i hvert fald... Nå, den tid, den sorg - nu vil jeg bare se frem til at jeg snart har ferie og kan hygge mig lige så meget, jeg har lyst til...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Autisme...

Dette indlæg har været undervejs længe... RIGTIG længe... Vi har lige passeret årsdagen for Elias' start i børnehave og der er sket virkelig meget over det sidste år med hans udvikling. Han har haft godt af at komme i børnehave - hans udvikling både socialt og sprogligt er eksploderet og det giver os hver dag håb for, at det nok skal gå. På grund af sin autisme, har Elias brug for voksenstøtte igennem sin dag, for at kunne komme helskindet igennem den. Nogle dage mere end andre og det samme gælder herhjemme. Det er en udfordring, når vi også har Theresa på bare 1½ år, som også har brug for at være lille og for at få al den støtte hun behøver for at kunne begå sig her i verden... Det er også snart et år siden Elias fik sin diagnose. Vi har brugt tiden på at lade det synke ind, prøvet på at forstå, hvad det betyder for Elias og for os som familie og det har sat så mange tanker i gang, at de slet ikke har været til at styre. Jeg har været i de mørkeste afkroge af mit sind...

Nye tilstande og nyt skoleår banker på døren

Sommerferien lakker mod enden og vi står snart over for et nyt skoleår, som på mange måder bliver meget anderledes end det forgangne. Vi startede de 3 første dage af sommerferien på psykiatrien med T. Vi har længe haft en mistanke om, at hun har nogle vanskeligheder udover det normale og hun har været meget presset det forgangne skoleår. Hyperaktivitet, vanskeligheder ved at holde eget initiativ tilbage og fokusere på opgaver og beskeder, bliver meget let afledt og hurtigt meget irriteret over andres larm, selvom hun selv taler som et vandfald. Det endte med en ADHD diagnose, som lægen slet ikke var i tvivl om og endda udtrykte er i ret svær grad. Selvom vi havde mistanken, så er det altså virkelig svært at få at vide, at ens barn har et handicap. Vi ringede rundt til familien og fortalte det og det var lidt af en mavepuster, da nogen i familien mente, at den diagnose ikke helt kunne passe og at hun da bare er et helt normalt barn med krudt i måsen. Lige så meget som jeg ville ønske, a...

32 ugers undersøgelse og Hvor lagde jeg babyen?

I går var jeg så til min 32 ugers undersøgelse hos lægen og det var lidt af en blandet fornøjelse... Altså hun testede først urin, som hverken viste spor af sukker eller æggehvidestof så langt, så godt... dernæst fik jeg målt blodtrykket til 140/80, det var hun ikke helt vild med... Så op på vægten og sørme ikke om der lige var røget 3,3 kg på siden mit sidste besøg for 14 dage siden jeg har så også fået fornøjelsen af vand i fødder, ankler, ben og fingre/hænder og synes ærligt talt det hele er lidt ufedt! Så kom jeg op på briksen, så hun kunne måle og mærke - en stor dreng fik jeg at vide, hans hjerte bankede fint og alt var som det skulle være med ham... igen er det altså mor her, der ikke rigtig kan finde ud af, at passe på sig selv, så hun ville godt lige have mig til tjek igen i næste uge og så skulle jeg veje mig i svømmeren, så jeg også selv kunne følge med på vægten.  Nåå ja og så skal jeg huske at slappe af og lægge mig, hvis jeg kan mærke at det bliver fo...